Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Følsgaard har succes med sine dansk-designede mini-POP-huse i Nordtyskland, hvor firmaet er leverandør til de igangværende udvidelser af den tyske tele- og fiberoptiske infrastruktur.
  • Følsgaard har succes med sine dansk-designede mini-POP-huse i Nordtyskland, hvor firmaet er leverandør til de igangværende udvidelser af den tyske tele- og fiberoptiske infrastruktur.

25.11.2020, 07:08

Følsgaard-succes med POP-huse i Nordtyskland

Hans Følsgaard A/S meddeler, at virksomheden har vundet en stor kontrakt på leverance af mini-POP-huse til den nordtyske teleinfrastruktur. De dansk-designede huse tilbyder en høj grad af modularitet og fuld tilpasning til kundeønsker. Afhængigt af funktion og placering kan husene leveres i aluminium – og med eller uden fundament.


Afstandene er måske noget længere i Tyskland, da det jo er en geografisk noget større nation end Danmark. Men, befolkningstætheden i grænselandet ligner nogenlunde hinanden på dansk og tysk side. Det udgør lidt af en udfordring, når regionerne skal dækkes med bredbånd og signalfremføring via fiberoptiske forbindelser.

"For Følsgaard har åbningen til det tyske marked været en fin mulighed for at levere en række produkter, der gennem årene er blevet optimeret via kunder blandt de danske operatører. Den viden, vi har akkumuleret – parret med etableringen af et selskab i Tyskland – har gjort det muligt at give meget konkurrencedygtige tilbud på opgaver til den tyske tele- og fiberoptiske infrastruktur. Det er samtidigt løsninger, der under installation og i daglig praktisk brug giver såvel en høj grad af pålidelighed og en optimal Total Cost of Ownership," fortæller Lars Rydskov fra Følsgaards Telecom-division.

Følsgaard i Tyskland har aktuelt vundet en stor kontrakt om leverance af de såkaldte mini-POP-huse - POP er en sammentrækning af Point Of Present - hvoraf de første 12 allerede er leveret, og flere er på vej til opbygningen til de nordtyske teleoperatører.

POP- og mini-POP-husene er sammen med de cirka to meter høje  KVZ-skabe, de kritiske anlægsdele i de fiberoptiske EPON- eller GPON-landskaber, da de skal beskytte de fiberoptiske fordelere, der samler de enkelte fiberkabler. 

De udgør samtidigt kompromisernes kunst, da såvel huse som skabe skal være så store, at man kan arbejde med fibrene lokalt, men kapslingerne skal helst også falde i ét med landskabet, så de ikke skæmmer. Desuden skal huse og skabe være robuste og specifikt tilpasset formålet – men også prisbillige og baseret på modulære standardkomponenter.

Hos Følsgaard er især mini-POP husene blevet til hjertebørn. Mange af teknikkerne bag fremstillingen af husene er udviklet gennem tiden. De dobbeltvæggede huse er til de tyske kunder blevet leveret i aluminium. Dobbeltvæggen har den funktion, at den termisk isolerer installationen fra miljøet udenfor, så væggene genererer en naturlig konvektion, som holder elektronikken kølig – selv når solen på varme sommerdage bager ned på huset.

Hvis konvektionskølingen ikke slår til, så kan Følsgaard også levere husene med aircondition, ligesom den seneste leverance af MFG’erne er bestykket med 230 Volt AC til forsyning af elektronikken i de 19 tommer-racks, der huser repeatere og fordelere. En kompakt tæller registrerer energiforbruget i huset til afregning mellem teleoperatør og forsyningsselskab.

Hvor mini-POP husene i de aktuelle tilfælde er specifikt udviklet og produceret – i øvrigt på bare otte uger fra de første udviklingsskitser til produktion af husene – så er KVZ’erne fuldt modulære. Det er en fordel, da disse gadeskabe ofte er placeret på udsatte steder, hvor påkørsler ikke er usædvanlige. Men, i Følsgaards design kan kunststofdelene udskiftes efter en påkørsel. Kunststoffet er lavet så det både kan modstå brand og vandalisme. Og de modulære samlinger gør udskiftning nem og hurtig.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik