Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
100 millioner fra Fonden for Retfærdig Omstilling  skal udvikle værdikæder inden for PtX i Syd- og Nordjylland (Foto: Jens Peter Engedal)
  • 100 millioner fra Fonden for Retfærdig Omstilling skal udvikle værdikæder inden for PtX i Syd- og Nordjylland (Foto: Jens Peter Engedal)

26.04.2024, 07:32

Udvikling af jyske PtX-værdikæder

Fonden for Retfærdig Omstilling har åbnet op for puljen "Udvikling af værdikæder" inden for Power-to-X, PtX. Her skal 100 millioner kroner hjælpe syd- og nordjyske virksomheder til at udvikle, demonstrere og skalere vigtige teknologier til den grønne omstilling i Danmark.


Syd- og nordjyske projekter får nu mulighed for at søge støtte til PtX-projekter. Formanden for Indstillingsudvalget for Fonden for Retfærdig Omstilling Peter Hansen, ser frem til at få pengene ud at arbejde i de to landsdele og give udviklingen af de grønne teknologier et skub:

”Hvis Danmark skal være foran på det grønne område inden for Power-to-X, er det helt afgørende, at det går stærkt. Med denne kapitalindsprøjtning får projekterne mulighed for at rykke endnu hurtigere. Derfor vil investeringen i projekter i Syd- og Nordjylland være med til at fremme teknologien, så den bliver hurtigere skalerbar og kan bidrage til at gøre nye nøgleteknologier mere markedsparate,” forklarer Peter Hansen.

Små, mellemstore og store virksomheder kan søge op til 35 millioner til et projekt. Midlerne kan også søges af andre relevante aktører inden for PtX, blandt andet klynger, GTS’er og vidensinstitutioner.

Ansøgningsrunden er åben nu og frem til den 26. august, og formanden håber, at der kommer mange forskellige ansøgninger, så alle midler kan sættes i spil:

“Power-to-X indeholder afgørende løsninger, der skal bruges til at realisere vores mål om at reducere CO2-emissionerne, øge energiforsyningssikkerheden og styrke landets position som en førende aktør inden for grøn teknologi. Derfor er det vigtigt, at pengene kommer ud i flere forskellige projekter, som kan modne Power-to-X-teknologier gennem udvikling, demonstration og skalering og dermed øge Danmarks konkurrenceevne på området,” siger Peter Hansen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik