Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Interessen var stor for at se installationen køre og høre om det grundige forarbejde, der skal sikre virksomhedens konkurrencekraft for fremtiden, lød det fra direktør for Engskov Maskinfabrik, Jes Gravesen.
  • Interessen var stor for at se installationen køre og høre om det grundige forarbejde, der skal sikre virksomhedens konkurrencekraft for fremtiden, lød det fra direktør for Engskov Maskinfabrik, Jes Gravesen.

09.09.2021, 07:18

Spændende DIRA-besøg ved Engskov

Onsdag gennemførte Dansk Robot Netværk DIRA det første af tre besøg hos de nominerede til DIRA Automatiseringsprisen 2021, der uddeles ved åbningen af årets industrimesse i Herning, der holdes 5. til 7. oktober.


Ved et velgennemført arrangement onsdag eftermiddag i Ringsted besøgte DIRA-medlemmer og prisjuryen den første nominerede til DIRA Automatiseringprisen 2021 i form af Engskov Maskinfabrik A/S.

Her fik de en gennemgang af virksomhedens udvikling og præsentation af det grundige arbejde med at installere anlægget, der ligger til grund for prisnomineringen, ved direktør for Engskov Maskinfabrik Jes Gravesen og leverandøren, DanRobotics A/S, ved direktør, Kim Koertsen.

Processen, der tog sin spæde begyndelse i 2017, har givet underleverandøren ny viden og en gedigen platform til løsning af fremtidige opgaver ved hjælp af automatisering, understregede de over for de fremmødte DIRA-folk.

Nærmere bestemt er der tale om et fleksibelt robotanlæg, der samler fire produktionsprocesser i form af svejsning, boring, popnitter og skanning i én arbejdsstation, hvorved produktet kan færdiggøres i én arbejdsgang.

Løsningen har allerede sikret firmaet en flerårig ordre grundet muligheden for mere ensartet produktion og en højere produktivitet, og der er bestemt mulighed for mere, fremhævedes det.

Den 16. september kan DIRA-medlemmerne sammen med juryen besøge de to øvrige nominerede. Dagen starter hos Danfoss Drive i Gråsten og slutter hos Kamstrup i Stilling.

Tilmelding sker ved at kontakte DIRA-netværkskoordinator Kathrine Viskum.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik