Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
SICK FTMg kan vise tre parametre på én gang ved at måle flow, tryk og temperatur.
  • SICK FTMg kan vise tre parametre på én gang ved at måle flow, tryk og temperatur.

06.02.2020, 14:22

Gas-flowsensor med lækagedetektion sender data op i skyen

SICK lancerer aktuelt FTMg, som er en multifunktionel flowsensor til komprimeret luft/gas, der viser tre parametre på én gang ved at måle flow, tryk og temperatur.


Energieffektivitet spiller en stadig vigtigere rolle i fabriksautomatisering. SICK følger udviklingen og lancerer med FTMg en multifunktionel flowsensor til komprimeret luft/gas, der kan vise tre parametre på én gang, ved at måle flow, tryk og temperatur. Med Ethernet og IO-Link interface er flowsensoren samtidig forberedt til fremtidens udfordringer, og kan formidle data fra målingerne til en Cloud-forbindelse. 

FTMg-flowsensoren registrerer ikke-ætsende gasser med et højt effektivitets-niveau samt højt måledynamik og lavt tryktab, fremhæver SICK.  Flowsensoren måler gasflow, temperatur såvel som procestryk. Det resulterer i mærkbare besparelser både i installation og vedligehold, hedder det videre. Sensoren skiller sig ud ved det lette og kompakte design, og er derfor ideel til installationer, hvor pladsen er trang. Sensoren leveres i versioner med rørdimensionerne DN15, DN20 og DN25.

Hvis man anvender et energisystem i henhold til DIN EN 50001, kan man overvåge sit energiforbrug, og dermed skabe mere gennemsigtighed. Den integrerede dataovervågning i flowsensoren, lagrer data i op til syv dage, hvilket gør det nemt at identificere selv de mindste lækager og lokalisere udsædvanlige tryktab i pneumatiske systemer. Måledata vises som et diagram med flade eller stejle trykkurver på flowsensorens OLED-farvedisplay.

Ud over besparelserne ved at detektere lækage, er det indsnævrings-fri design af FTMg en garanti for lavt tryktab, som samlet set sikrer en billig drift af pneumatiske drev, da det garanterer næsten tabsfrit flow af gasser gennem sensoren, understreger producenten.

FTMg-flowsensoren leveres i versioner med enten IO-Link eller Ethernet interface. De data der sendes af sensoren, kan tilgås via IO-Link eller med digitale og analoge signaler og kan bruges på en PC, en mobil enhed eller direkte via en PLC-styring. Brugeren ser med det samme, om systemerne fungerer uden fejl, eller om der forekommer afvigelser. Alle måledata kan transmitteres. En integreret webserver muliggør betjening via PC og standardbrowser eller forbindelse til en sikker cloudløsning. Ethernet PoE sensoren leverer også data via OPC UA- og MQTT- interface.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik