07.05.2024, 11:24
Den 13. juni indbyder ODU Denmark til trefoldig fejring i Ballerup. Dels markeres det, at Mads Haastrup i ti år har stået i spidsen for den danske afdeling, så både han og afdelingen har jubilæum. Samtidig markeres det, at man er flyttet ind i World Trade Center i Ballerup, der har huset ODU Denmark siden februar.
ODU Denmark kalder til reception for kunder og samarbejdspartnere fra nær og fjern i World Trade Center i Ballerup den 13. juni klokken 13 til 16.
For det første er der grund til at fejre, at man har passeret ti år for etableringen af ODU Denmark, fremhæves det. I hele perioden har ODU Denmark gennemgået en stærk udvikling med Mads Haastrup ved roret, så hans ti års jubilæum fejres også. Og for det tredje fejres ODU Denmarks flytning til World Trade Center, der fandt sted tilbage i februar.
Kunder og samarbejdspartnere opfordres til at tilmelde sig senest 31. maj af hensyn til det praktiske arrangement. Og så understreges det, at ODU Denmark ingen gaver ønsker, men vil i stedet blive glad for, hvis gæsterne vil støtte “Børns Vilkår” med et beløb - det kan ske ved at følge lænken herVi samarbejder med,
og er talerør for følgende: