Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
For opstartsvirksomheder inden for MedTech, er vejen fra prototype til slutprodukt både kompleks og omkostningstung. Den dyre og langvarige udviklingsfase kan hindre effektiv markedsføring og succes for de lovende startups. Og det står i vejen for væksten. En løsning på den udfordring gavner både iværksætterne selv, men sikrer også, at Danmark fortsat spiller en central rolle i udviklingen af medicinsk teknologi på globalt plan. Og det er også i det lys, at MedTech Growth skal være et internationalt anerkendt forløb, fremhæves det.
  • For opstartsvirksomheder inden for MedTech, er vejen fra prototype til slutprodukt både kompleks og omkostningstung. Den dyre og langvarige udviklingsfase kan hindre effektiv markedsføring og succes for de lovende startups. Og det står i vejen for væksten. En løsning på den udfordring gavner både iværksætterne selv, men sikrer også, at Danmark fortsat spiller en central rolle i udviklingen af medicinsk teknologi på globalt plan. Og det er også i det lys, at MedTech Growth skal være et internationalt anerkendt forløb, fremhæves det.

12.03.2024, 10:12

Industriens Fond-støtte til MedTech-startups

For opstartsvirksomheder inden for MedTech er vejen fra prototype til slutprodukt både kompleks og omkostningstung. 20 virksomheder kan nu med hjælp fra DTU og Industriens Fond i ét år få praktisk hjælp til den dyre og langvarige udviklingsfase.


Industriens Fond er sammen med DTU Science Park gået i gang med opstarten af acceleratorprogrammet MedTech Growth, som førstnævnte i år har valgt at støtte med 19 millioner kroner.

Programmet løfter for alvor efter sommerferien, men allerede nu er parterne i gang med at finde de talentfulde medtech-startups - fra både ind- og udland - der skal udgøre deltagerfeltet.

I første omgang vælges 20 deltagere til et opstartsforløb, der varer en måned. Derefter udvælges 14 af disse til at fortsætte i det endelige program, der er af ét års varighed.

Det er allerede nu muligt for medtech-startups at ansøge om deltagelse i programmet.

Som en del af MedTech Growth-programmet, får deltagerne hjælp til tiltag der skal sikre drift af en sund virksomhed. Endvidere får de assistance til at løse mere sektorspecifikke udfordringer inden for medtech såsom den regulatoriske strategi og reimbursement.

Endvidere har programmet særligt fokus på at få styrket båndet mellem de unge virksomheder og den mere etablerede industri.

“Vi ved, at netværk spiller en afgørende rolle for, at medtech-startups kan opnå international skalering. Større virksomheder drager også fordel af innovation og nye løsninger, som medtech-startups bringer til bordet,” siger CEO hos DTU Science Park, Steen Donner, og fortsætter:

"Her i DTU Science Park har vi et stærkt økosystem af life science-virksomheder, hvor der udvikles meningsfulde partnerskaber mellem både store og små virksomheder. Det er her, vi ser, at der opnås konkrete resultater".

De iværksætterne, der udvælges til at være med i MedTech Growth, står overfor ét års intensiv udvikling.

”Målet er, at iværksætterne skaber et robust fundament for den videre vækstrejse. Deres forretningsmodel skal på plads, og de skal rustes til at træde ind på den internationale scene. Gennem årene har vi udviklet mange forskellige vækstforløb. Og vi kan se, at der er brug for et særligt forløb inden for medtech," siger CEO i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang, og tilføjer:

"Medtech-iværksættere har nogle helt særlige udfordringer i forhold til produktudvikling og kapitalbehov, og her kan vi hjælpe med et skræddersyet forløb, der kan være med til at forløse iværksætternes potentiale”.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik