Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
En elektrisk betjent magnetventil  model, GEMÜ J70, er aktuelt tilføjet programmet.
  • En elektrisk betjent magnetventil model, GEMÜ J70, er aktuelt tilføjet programmet.

17.03.2023, 10:26

Elektrisk betjent magnetventil

Ventilspecialisten GEMÜ har introduceret en elektrisk betjent 2/2-vejs-magnetventil, model GEMÜ J70, og optimerer dermed den eksisterende portefølje af magnetventiler.


Med lanceringen af den elektrisk betjente magnetventil GEMÜ J70, der anbefales til applikationer med lavt flow inden for analyse-, vakuum- og doseringsteknologi, muliggør producenten nu præcis dosering. 

Den robuste PTFE (TFM)-konusmembran giver høj tætning. Med PD-teknologien opnås desuden en høj grad af præcision til skræddersyede applikationer.

Med den såkaldte PD-teknologi (plug diaphragm technology) er det væskeberørte område adskilt fra aktuatoren af en kegleformet membran fremstillet af modificeret PTFE. Materialet PTFE består af lineære kulstofkæder omgivet af fluoratomer. Disse fluoratomer afskærmer kulstofatomerne og beskytter på denne måde molekylet mod kemiske angreb – også ved højere temperaturer.

Den kompakte GEMÜ J70-magnetventil er kendetegnet ved et pladsbesparende design og imponerer med lav slitage samt nem udskiftning af sliddele, hvilket gør den meget rengøringsvenlig. Magnetaktuatoren kan udskiftes uden at afmontere ventilhuset fra rørledningen, fremhæver GEMÛ.

Med Conexo- og RFID-chip kan GEMÜ J70-magnetventilen identificeres tydeligt, og vedligehold kan dokumenteres effektivt. Desuden er magnetventilen variabel, ligesom den kan udvides og er egnet til ventilgrupper og flervejsventilblokke.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik