Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Cyberlandsholdet, der sikrede Danmark bronze ved EM i Cybersikkerhed i 2023. I 2027 skal de europæiske mesterskaber holdes på dansk jord.
  • Cyberlandsholdet, der sikrede Danmark bronze ved EM i Cybersikkerhed i 2023. I 2027 skal de europæiske mesterskaber holdes på dansk jord.

04.07.2024, 08:42

Millionindsprøjtning til cybersikkerheds-talentudvikling

Danmarks næste generation af cybersikkerhedseksperter er allerede blandt de bedste i Europa og kan nu se frem til at blive klædt på med endnu flere kompetencer med en bevilling på 11 millioner fra Industriens Fond. 


”Behovet for cybersikkerhedskompetencer har aldrig været større. Vi står over for et skærpet geopolitisk trusselsbillede og IT-kriminelle, der hver eneste dag bliver mere avancerede i deres metoder. At dansk erhvervsliv har adgang til eksperter, der kan sikre forretningen og imødegå IT-kriminalitet, bliver kun mere afgørende for dansk konkurrenceevne. Med De Danske Cybermesterskaber vil vi have endnu flere unge til at vælge en karriere inden for cybersikkerhed,” siger programchef Malene Stidsen, Industriens Fond, i forlængelse af en bevilling på 11 millioner kroner, der skal være med til at sikre, at Danmark som et af verdens mest digitaliserede samfund også er helt i front, når det kommer til digital sikkerhed.

De seneste år har Danmarks unge hackere gjort sig bemærket i Europa med guld- og bronzemedaljer til EM i Cybersikkerhed i henholdsvis 2022 og 2023. Projektet har formået at trække EM til Danmark i 2027, og bevillingen skal være med til at bruge EM som afsæt til at skabe endnu mere synlighed og opmærksomhed blandt de unge og samfundet bredt set om vigtigheden af kompetencer, der kan passe på vores samfund.

Med bevilling kan endnu flere unge f¨et indblik og en fed oplevelse i, hvad det vil sige at arbejde med cybersikkerhed, siger professor Jens Myrup Pedersen, Aalborg Universitet, der også er cyberlandsholdstræner og professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet.

Ud over at nå ud til endnu flere unge, så er ambitionen med bevillingen også at styrke diversiteten inden for cybersikkerhed:

”Vi skal lykkes med at få flere til at vælge en karriere inden for cybersikkerhed. Det forudsætter, at vi gør talentpuljen større og hjælper flere unge - på tværs af køn og baggrund – til at se de mange muligheder, der ligger i at arbejde med digital sikkerhed. Området er i konstant udvikling, det er komplekst og kræver, at man er et skridt foran. Det er en klar fordel, hvis flere med forskellig baggrund, køn og tilgang vælger at specialisere sig i cybersikkerhed,” siger Jens Myrup Pedersen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik