Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
DI-underdirektør Mikkel Haarder påpeger, at STEM-uddannelserne er de attraktive, og derfor ikke bør omfattes af regeringens nedskæringer, men i stedet opprioriteres, så de svarer til virksomhedernes store behov for netop disse unge i disse år.
  • DI-underdirektør Mikkel Haarder påpeger, at STEM-uddannelserne er de attraktive, og derfor ikke bør omfattes af regeringens nedskæringer, men i stedet opprioriteres, så de svarer til virksomhedernes store behov for netop disse unge i disse år.

05.07.2024, 17:38

DI: Stor søgning til STEM-uddannelser skal føre til stort optag

Det er et meget stort lyspunkt, at flere søger mod IT- og ingeniøruddannelserne. Men, det er et problem, at antallet af uddannelsespladser ikke følger med det høje ansøgertal, når erhvervslivet har akut brug for flere hænder,  påpeger underdirektør Mikkel Haarder, DI uddannelse og forskning.


Danske virksomheder har hårdt brug for kvalificerede medarbejdere, og derfor er det godt nyt, at søgningen til STEM-uddannelserne også stiger i år. Søgningen til civilingeniøruddannelsen er steget med 11 procent, mens søgningen til diplomingeniøruddannelserne er steget med 3 procent.

"Vores virksomheder har brug for specialister fra den allerøverste skuffe, og derfor kan vi heller ikke få armene ned over, at flere søger mod mange af de uddannelser, som erhvervslivet efterspørger. Derfor er det vigtigt, at politikerne sørger for, at der er pladser til alle kvalificerede ansøgere, "siger Mikkel Haarder, der er underdirektør for uddannelse og forskning i DI.

"Mere end fire ud af fem danske tech-virksomheder har udfordringer med at rekruttere IT-specialister. Manglen på medarbejdere er så stor, at selv hvis alle kommer ind, vil det langt fra kunne mætte det sultne erhvervsliv," anfører Mikkel Haarder, og peger på, at selv om ansøgertallet er bedre end sidste år, så viser analyser fra DI, at universiteterne får svært ved at dække virksomhedernes behov for arbejdskraft. Mere end hver tredje danske virksomhed har mangel på medarbejdere som deres største vækstudfordring.

Fra 2025 er det politisk besluttet, at universiteterne skal skære 10 procent af pladserne på bacheloruddannelserne væk. Det rammer også uddannelser, som ellers er i høj kurs hos erhvervslivet:

"Færre studiepladser er et godt værktøj, hvis det udelukkende bruges på uddannelser med høj ledighed. Desværre vil dimensionering gælde bredt for hele universitetssektoren, og resultatet kan være, at vi uddanner for få i forhold til det behov, der er i samfundet," siger Mikkel Haarder.

Det store fald i søgningen til pædagog-, lærer- og socialrådgiveruddannelserne bekymrer også erhvervslivet, fordi samfundet ikke kan fungere uden gode skoler, daginstitutioner og sygehuse. Det understreger behovet for en reform af nogle af professionsbacheloruddannelserne.

"De her ansøgningstal viser, at der er nogle områder, som har massive problemer med uddannelsernes attraktivitet. Det gælder for eksempel pædagoguddannelsen og mange sprogfag, som har brug for en vitaminindsprøjtning. Og så er der andre områder, eksempelvis ingeniøruddannelserne, hvor søgningen er stor, uddannelserne er attraktive og hvor de unge står i kø, og hvor der ikke er behov for reformer," siger Mikkel Haarder.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik