15.04.2024, 10:06
Det såkaldte tidsmetrologi-team på Danmarks Nationale Metrologiinstitut, DFM, bidrager nu med godt 1,2 procent til den globale tid.
International Atomic Time, TAI, er en global tidsskala vedligeholdt af Det Internationale Bureau for Mål og Vægt, BIPM. Den koordinerede universelle tid, UTC, er den primære tidsskala brugt til international kommunikation, navigation, forskning og handel, er direkte afledt af denne tidsskala ved at tilføje et bestemt antal skudsekunder (37 pr. i dag) til TAI, som dannes ud fra det vejede gennemsnit af mere end 400 atomure placeret ved nationale metrologiinstitutter og forskningsinstitutioner verden over. Og heriblandt DFM's tidsmetrologi-team, som bidrager med gdt 1,2 procent til den globale tid.
Siden oktober 2022 har tids metrologi-teamet bidraget til TAI), som er den globale tidsreference. I marts var teamet vægtet med hele 1,243 procent, der skal ses i sammenhæng med et maximum på 1.644 procent, hvilket er den højeste vægtning blandt alle institutioner med kun et atomur.
Da vægtningen af det enkelte atomur tildeles af BIPM baseret på urense bidrag til TAI’s samlede stabilitet, tages resultatet af DFM som et klart tegn på, at GTS-instituttets ur yder fremragende, fremhæves det.
Arbejdet støttes af midler fra Styrelsen for Forskning & Uddannelse.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: