Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Øldommer Carsten Berthelsen fortalte levende om de seks øl, som Beckhoff Automations ølsmagning omfattede.
  • Øldommer Carsten Berthelsen fortalte levende om de seks øl, som Beckhoff Automations ølsmagning omfattede.

16.03.2023, 17:58

Beckhoff havde over 300 til ølsmagning

Torsdag var der ølsmagning blandt en række af Beckhoff Automations danske brugere. Nogle var samlet ved hovedsædet i Kolding, andre med online, hvor de havde fået en smagekasse tilsendt. Med til at løfte smagningen var øl-dommer Carsten Berthelsen, der ledte deltagerne gennem de seks øl.


For år tilbage afholdte Beckhoff en vinsmagning. Det tiltrak cirka 100. Tre gange så mange var med, da det torsdag gjaldt ølsmagning, indledte direktør Michael Nielsen, da han bød velkommen fra Beckhoffs danske domicil i Kolding, hvor cirka 30 deltagere var samlet.

Carsten Berthelsen introducerede øllene efter alkoholvolumen. Først var det et par øl fra Kolding-egnens lokale bryggeri Trolden. Siden fulgte to fra Hadsund Bryghus. Og endeligt var der smagning af to tunge af slagsen fra Mad Molly i Køge. Alle tre bryggerier var med på weblink til brugerne. Og for lige at afrunde det med procenterne, så var den første en IPA fra Trolden på 5 procent, mens der afsluttedes med Mad Mollys Black Flower på 7 procent.

Undervejs var der løbende dialog med Carsten Berthelsen – både i Kolding-kontoret og via chatten, som blev flittigt brugt.

Begreber som plato og IBU blev forklaret – det er henholdsvis sukkerindhold og bitterhed. Der blev også introduceret forskellige glas, der er særligt egnet til de forskellige øltyper, og fortalte en række anekdoter fra Carsten Berthelsens lange liv med øl. Og han understregede, at godtbrygget øl også er sundt for helbredet, og meget vitaminrigt.

Og der blev sendt en varm hilsen fra alle til de deltagende mikrobryggerier, og alle andre, der laver massevis af dejligt øl.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik