Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Britiske Monolith AI vil på Hannover Messe 2023 vise eksempler på, hvordan man anvender AI til praktisk brug i produkt- og produktionsudvikling.
  • Britiske Monolith AI vil på Hannover Messe 2023 vise eksempler på, hvordan man anvender AI til praktisk brug i produkt- og produktionsudvikling.

07.02.2023, 14:32

AI event på Hannover Messe 2023

Ved Hannover Messe 2023 bydes også på en særlig Industrial Transformation Stage i Hal 3. Her kan man blandt andet møde den østrigske professor, dr. Sepp Hochreiter fra JKU Linz Universitet, som har en klar opfordring til industrien, når det gælder AI: “Don’t screw this one up”.


Anvendelsen af kunstig intelligens, AI, vinder frem i disse år. Også i industrien. Det er bare ikke Plug-&-Play, advarer en af området førende forskere, den østrigske  professor, dr. Sepp Hochreiter fra JKU Linz Universitet, forud for Hannover Messes AI-events, som foregår fra en særlig Industrial Transformation Stage i Hal 3 i messeperioden 17. til 21. april 2023.

Sepp Hochreiter påpeger, at man ikke skal slippe mulighederne for at anvende AI i for eksempel udviklingsarbejder og til frembringelse af prototyper, blot fordi det er udfordrende. I takt med at man bliver mere fortrolig med at anvende Big Data og AI, så bliver resultaterne også tilsvarende markant bedre, og vejen fra idé til produktion kan forkortes markant, siger han.

Sepp Hochreiter påpeger, at når man hidtil har implementeret teknologi i udviklings og produktionsudviklingsforløb, så er idéerne ofte tænkt ind i et eksisterende produktionsanlæg. 

Brug af AI åbner for, at man kan anvende teknologier frit, og uden at lade sig begrænse af et transportbæltes bredde eller andre begrænsninger i eksisterende produktionsteknologier. 

AI åbner for helt andre produktionsmetoder, og i udviklingsfasen kan AI anvendes til både simulering, tests og altså forslag til produktionsudvikling, så man kommer endnu hurtigere fra idé til produktlancering.

På temaområdet vil der på messens anden dag, den 18. april af britiske Monolith AI blive vist eksempler på, hvordan man anvender AI til praktisk brug i produkt- og produktionsudvikling.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik