Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
NKT's Adaptive Rigid Sea Joint kan hjælpe kabelejere med at reducere omkostningerne til opbevaring, da den kræver færre reservedele. Den passer til mere end ti forskellige energikabeldesigns og spændingsniveauer fra 132 til 300 kiloVolt.
  • NKT's Adaptive Rigid Sea Joint kan hjælpe kabelejere med at reducere omkostningerne til opbevaring, da den kræver færre reservedele. Den passer til mere end ti forskellige energikabeldesigns og spændingsniveauer fra 132 til 300 kiloVolt.

19.03.2024, 11:34

NKT's Adaptive Rigid Sea Joint til Energinet

NKT A/S meddeler, at man nu har leveret den første ordre på Adaptive Rigid Sea Joint til Energinet, som med kabelsamlingen opnår mulighed for at optimere lagerbeholdningen og minimere spild, da den kan tilpasses flere typer søkabler fra forskellige leverandører.


Med Rigid Sea Joint, som er udviklet af NKT, kan man reducere omkostninger til opbevaring, reservedele og lagerbeholdning for ejere af søkabler, da den er kompatibel med flere typer energikabler, fremhæver NKT. Den adaptive kabelsamling anvendes til reparation af samtlige cirka 350 kilometer HVAC-søkabler i Energinets net, som med et transmissionsnet, der omfatter mange forskellige og relativt korte forbindelser til HVAC-energikabler fremadrettet vil kunne drage fordel af kabelsamlingen, oplyser Offshore Cable Specialist Rene Dogan, Energinet:

"Vi er meget tilfredse med det igangværende samarbejde med NKT. Leveringen af Adaptive Rigid Sea Joints vil forbedre vores reservedelsstrategi og resultere i reducerede omkostninger og mindre spild, samtidig med at vi styrker robustheden i vores offshore-infrastruktur. Selvom vi håber, at vi kun sjældent får brug for dem, er vi glade for, at vi nu kan stole på NKT’s erfaring og evner inden for reparation af søkabler fra forskellige leverandører," siger Rene Dogan, i forlængelse af NKT's leverance af den første ordre på Adaptive Rigig Sea Joint til Energinet.

NKT-direktør Rico Bruus, der også er chef for Service i Danmark, supplerer:

"Vi er stolte af at kunne levere denne nye løsning til Energinet, som er en mangeårig samarbejdspartner for NKT. Ved at levere den adaptive Rigid Sea Joint løser vi en udfordring på markedet. Kontrakten med Energinet er ikke kun et bevis på det stærke samarbejde mellem vores virksomheder, men også deres engagement i sammen med NKT at optimere ydeevnen og bæredygtigheden af deres aktiviteter," siger Rico Bruus.

Traditionelle reparationsmuffer til søkabler er designet til det specifikke kabelsystem. Det resulterer i specialdesignede reservedele, der opbevares til hvert enkelt kabeldesign i en operatørs net. Imidlertid ejer operatører ofte flere forskellige kabelsystemer, og fejl på hvert enkelt kabel forekommer meget sjældent, så mange af reservedelene forbliver ubrugte i mange år. Det medfører høje omkostninger til indkøb og opbevaring af reservedelene samt øget behov for lagerplads. Dette fører til høje omkostninger til indkøb og opbevaring af reservedele samt øget spild fra forgængelige komponenter, der skal udskiftes periodisk, hvis de ikke bruges.

For at imødegå dette har NKT udviklet Adaptive Rigid Sea Joint, som kan fungere som en reparationsmuffe til en bred vifte af HVAC-søkabler. Kabelsamlingerne anvender en platform af grundkomponenter, der kan anvendes på tværs af forskellige kabeltyper. Dette reducerer antallet af reservedele, der kræves på lager, samtidig med at behovet for udskiftning på grund af udløb mindskes.

Brugen af Adaptive Rigid Sea Joints dækker spændingsniveauer fra 132 til 300 kiloVolt og omfatter mere end ti energikabeldesigns fra forskellige producenter. Kabelsamlingerne kan også udvides yderligere for at dække flere kabeldesigns eller overgange mellem forskellige typer kabler.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik