Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
GPV’s administrerende direktør Bo Lybæk ser positivt frem mod andet halvår.
  • GPV’s administrerende direktør Bo Lybæk ser positivt frem mod andet halvår.

01.05.2024, 10:34

GPV navigerer sikkert i usikre tider

Selv om elektronikkoncernen GPV Group A/S realiserede en forventet nedgang i omsætningen for 1. kvartal 2024, fortsættes de langsigtede investeringer og forventningen er, at udviklingen vender i 2. halvår, fremhæver GPV’s administrerende direktør Bo Lybæk.


GPV, der er Europas næststørste EMS-virksomhed, har offentliggjort sit resultat for 1. kvartal 2024, som afspejler en afbalanceret start på året og et fortsat højt aktivitetsniveau. Selskabet, som ejes af det børsnoterede danske industrikonglomerat Schouw & Co., realiserede en omsætning på 2,3 milliarder kroner mod 2,7 milliarder i 1. kvartal 2023, svarende til en nedgang på 13 procent.

Omsætningsnedgangen var forventet og skal ses i sammenhæng med kundernes lagernedbringelse oven på de senere års udfordringer i forsyningskæderne, den store beholdning af uekspederede ordrer i 2023 og midlertidigt højere materialeomkostninger, end det opleves for øjeblikket, fastslår GPV’s administrerende direktør Bo Lybæk.

Indtjeningen var også påvirket af det lavere aktivitetsniveau, og EBITDA faldt ligeledes med 13 procent til 155 millionner mod 179 millioner i samme periode af 2023. EBITDA-marginen

blev dog fastholdt på 6,7 procent. GPV er således ikke væsentligt påvirket af den lavere afsætning, og Bo Lybæk vurderer, at lønsomheden i øjeblikket befinder sig på at afbalanceret niveau:

“Vi har oplevet en rebalancering af det globale elektronikmarked som følge af en række modsatrettede tendenser. Vi oplever fortsat positive effekter af det regionale fokus, hvor vores kunder og deres kunder foretrækker produkter, der er produceret i en given region. Samtidig ser vi en ubalance på omkostningssiden, hvor store dele af verden er ramt af inflation og stigende priser, mens Kina og Sydøstasien ikke har oplevet lignende stigninger. Endvidere fortsætter nogle kunder – navnlig de amerikanske – med at flytte produktionen væk fra Kina. Med vores strategisk placerede globale tilstedeværelse er vi gunstigt positioneret i forhold til at tilpasse vores produktionskapacitet på tværs af de regioner, vi opererer i,” udtaler Bo Lybæk.

Han tilføjer, at virksomheden oplever andre modsatrettede tendenser, og at GPV’s styrke ligger i, at selskabet leverer til mange forskellige sektorer og geografiske områder. Nogle sektorer, herunder Smart Building-industrien, er ramt af afmatningen, mens andre oplever vækst. Geografisk set er efterspørgslen høj blandt de amerikanske kunder, mens de europæiske kunder generelt er mere tilbageholdende.

Samlet forventer GPV dog, at efterspørgslen stiger senere i 2024, og takket være sin solide økonomi kan selskabet tænke langsigtet. GPV forventer uændret at realisere en omsætning i størrelsesordenen 9,1 til 9,7 milliarder og et EBITDA-resultat i intervallet 700 til 760 millioner i 2024.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik