Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
De besøgende ved DM i Skills i Roskilde 18. til 20. april vil også kunne høre mere om jobmulighederne i forbindelse med det igangværende Femern-projekt, og herunder ikke mindst mulighederne for lærepladser.
  • De besøgende ved DM i Skills i Roskilde 18. til 20. april vil også kunne høre mere om jobmulighederne i forbindelse med det igangværende Femern-projekt, og herunder ikke mindst mulighederne for lærepladser.

09.04.2024, 12:32

Femern-projektet vises frem ved DM i Skills

Femern Bælt-tunnelen har udviklet sig til en magnet for lærlinge, der vil arbejde på megaprojektet, hvor der er et internationalt miljø. Femern Bælt-mulighederne præsenteres derfor til DM i Skills i Roskilde, for at inspirere endnu flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.


Når DM i Skills 2024 slår dørene op til årets store Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelserne, den 18. til 20. april ved Dyrskuepladsen i Roskilde, så vil Femern Bælt-tunnelen være til stede – både med en stand og som officiel Skills-partner, og vise det omfattende tunnelprojekt frem for de ventede over 50.000 unge, fortæller chef for social bæredygtighed i Sund & Bælt Oliver Sellner Vonsild:

”Vi glæder os til at vise Danmarkshistoriens største anlægsprojekt frem. For os er det en kerneopgave at bidrage til fremtidens faglærte arbejdskraft. Vi håber, Femern Bælt-projektet kan inspirere de unge til at vælge en af de mange erhvervsuddannelser,” siger Oliver Sellner Vonsild.

Det er entreprenørerne på Femern-projektet, der i sidste ende har ansvaret for, at lærlingene bliver tænkt ind i alle dele af projektet - fra kontoreleven til struktøren og procesoperatørne. Det er et ansvar, som Charlotte Lie Steen, der chef for lærlingene hos den store tunnelentreprenør FLC, er fuldt opmærksom på.

”Lærlingene er en uundværlig del af hele projektet fra kontor til byggeplads og alt derimellem. Der er en sund konkurrence om fremtidens lærlinge, så vi lægger en stor ære i at kunne tilbyde en attraktiv arbejdsplads med et internationalt snit og et spændende læringsmiljø for de unge,” siger Charlotte Lie Steen, der besøger DM i Skills med 90 lærlinge som et led i en fælles oplevelse væk fra dagligdagen i Rødby.

Med blandt FLC’s lærlinge er Andreas Madsen, der er under uddannelse som procesoperatør og sidste år vandt DM i Skills i netop sin fagdisciplin:

”Det bliver fedt at vende tilbage som tilskuer til Skills og opleve nogle af de mange andre uddannelser på messen. Og forhåbentlig får jeg lejlighed til at møde nogle af deltagerne og fortælle dem om Femern-byggeriet og verdens fedeste projekt,” siger Andreas Madsen, der forventer at være færdiguddannet i 2026.

De besøgende kan møde lærlinge og medarbejdere i Femern-projektets udstillingsstand i Telt 5 til DM i Skills.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik