Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Det aktuelt etablerede Autonomous Robotics  Lab ved Teknologisk Institut-Robotteknologi i Forskerparken Fyn skal holde danskerne i front af robotfremmarchen, så det aktuelle momentum ikke går tabt.
  • Det aktuelt etablerede Autonomous Robotics Lab ved Teknologisk Institut-Robotteknologi i Forskerparken Fyn skal holde danskerne i front af robotfremmarchen, så det aktuelle momentum ikke går tabt.

01.09.2021, 11:16

Vær med i front af robotfremmarchen

En aktuel Teknologisk Institut-rapport viser, at Danmark lige nu er på en 12.-plads i forholdet mellem forskning og patenter, når det kommer til intelligent og autonom robotteknologi. Det aktuelt etablerede robotlab skal fremme udviklingen og implementeringen af intelligente robotter i Danmark, så virksomhederne kan holde positionen og ikke taber momentum. 


Det er afgørende for danske virksomheder at være med i fronten, når det kommer til teknologi – især intelligente og autonome robotter. Men, lige nu er Danmark på en 12.-plads, når man kigger på antal patenter i forhold til antal forskningspublicering. Og det er selv om alt tyder på, at den globale udvikling inden for intelligente og autonome robotter er eksplosiv, viser en aktuel undersøgelse fra Teknologisk Institut, som understreger, at mens Japan skaber næsten otte patenter pr. publiceret forskningsartikel, så skaber Danmark kun ét patent for hver anden.

"Undersøgelsen viser ydermere, at et større fokus på robotteknologi fortsat vil kunne medvirke til en øget produktivitet og konkurrenceevne og bidrage til den grønne omstilling – og derfor er en nødvendighed," fortæller Stig Yding Sørensen, der er seniorkonsulent i center for Analyse & Erhvervsfremme ved Teknologisk Institut.

Danskerne er i den grad med, når det kommer til udvikling, og dermed i fuld gang med at gøre sig gældende i fremtiden, demonstreres det i rapporten, idet aktiviteterne inden for intelligent og autonom robotteknologi er stigende og har været det de seneste 20 år. Især inden for de seneste fem år er der i større omfang blevet registreret patenter på området. Men, udviklingen kan accelereres påpeger centerchef Kurt Nielsen, Teknologisk Institut-Robotteknologi:

"Der kommer til at være fart på nu. Det kan både betyde nye arbejdspladser i robotbranchen, men det kan også betyde, at vi kan fastholde noget produktion og udvikling i Danmark," fortæller Kurt Nielsen, og tilføjer:

"VI har simpelthen ikke råd til at lade være med at udvikle på de her robotter – uanset om det er for øget konkurrenceevne, imødekomme mangel på arbejdskraft eller den grønne omstilling".

Kurt Nielsen ser frem til fremtidige samarbejder med danske robot-aktører i Autonomous Robotics Lab, som Teknologisk Institut åbnede torsdag den 26. august ved Robotbrag og DIRA Buisness 2021. Autonomous Robotics Lab skal blandt andet hjælpe virksomheder med at udnytte det fulde potentiale af disse intelligente, autonome robotter, som kan arbejde uden for de normalt beskyttede produktionsmiljøer:

"Åbningen af Autonomous Robotics Lab kommer til at få en betydning for de enkelte virksomheder. Det kommer blandt andet til at betyde, at robotterne kan være mere selvkørende og selvstændige i nogle af de beslutninger, som de tager, og dermed løse nogle opgaver, som vi ikke tidligere har kunnet løse med robotter," siger Kurt Nielsen.

Læs hele rapporten om intelligent og autonom robotteknologi ved at følge lænken her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik