Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  

Vækstfonden havde i 2020 et positivt resultat, der betyder, at man betaler udbytte til ejeren; staten.
  • Vækstfonden havde i 2020 et positivt resultat, der betyder, at man betaler udbytte til ejeren; staten.

16.04.2021, 07:34

Vækstfondskapital til mere end 1.500 virksomheder

Vækstfonden meddeler, at man i lyset af Covid-19-krisen øgede aktiviteterne sidste år og i årets løb var med til at finansiere mere end 1.500 virksomheder, hvorved Vækstfonden bidrog til at skabe og fastholde over 20.000 arbejdspladser.


Det finansielle resultat for Vækstfonden lander på 497 millioner kroner for 2020, hvilket især har været drevet af værdistigninger på teknologiselskaber, som globalt har klaret det godt, på trods af Covid-19-krisen.

Det har også været med til at løfte værdien af Vækstfondens mange investeringer i danske virksomheder inden for teknologi, software og Life Science – både direkte og gennem fonde, meddeler Vækstfonden.

I 2020 også gennem finansiering af mere end 1.500 virksomheder, der således har været med til at skabe og fastholde 20.000 arbejdspladser og i løbet af året bidraget til et løft i Danmarks BNP med 15 milliarder, understreger Vækstfonden.

Gevinsterne på teknologiselskaber har således mere end opvejet årets ekstraordinære tab og nedskrivninger, som Vækstfonden har haft på låneporteføljen til det bredere erhvervsliv.

Her har mange af Danmarks små og mellemstore virksomheder oplevet tilbagegang i løbet af året som følge af Covid-19-krisen, hvor det for Vækstfonden har handlet om i 2020 at gøre en bred indsats for at spænde sikkerhedsnet ud under trængte virksomheder, understreges det. 

I det forgangne år bød Vækstfonden også på etableringen af Danmarks Grønne Fremtidsfond, ligesom aftalen om Genstartsfonden faldt på plads. Det er to initiativer, der i 2021 skal medvirke til, at vi får en god genstart efter krisen og kan sikre kapital både til nye vækstplaner og grøn teknologi, fortæller Vækstfondens direktør Rolf Kjærgaard:

 

"I 2021 skal vi fastholde en høj aktivitet, så vi kan blive ved med at drive den grønne omstilling, og så vi undgår at sunde virksomheder må dreje nøglen om. Derfor har vi iværksat en række nye initiativer, som skal sørge for flere grønne investeringer, og for at vi får en god genstart, hvor virksomheder har den fornødne kapital til at igangsætte vækstplaner og nye investeringsprojekter efter et hårdt år, der har tæret på deres økonomiske reserver," fastslår Rolf Kjærgaard.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik