Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Tørringsteknologien er særligt velegnet til emballageproducenter samt til virksomheder inden for fødevare-, farmaceutisk- og kemisk industri, hvor hurtig og effektiv tørring er afgørende for produktionen. (Foto: Teknologisk Institut)
  • Tørringsteknologien er særligt velegnet til emballageproducenter samt til virksomheder inden for fødevare-, farmaceutisk- og kemisk industri, hvor hurtig og effektiv tørring er afgørende for produktionen. (Foto: Teknologisk Institut)

28.04.2025, 08:02

Ultralyd forbedrer tørringsprocesser

Teknologisk Institut har aktuelt udviklet en teknologi, der sikrer en hurtigere, mere energieffektiv og mindre miljøbelastende tørring af emballagebeholdere. Teknologien, som er under patentering, kan bruges til både flasker, dåser, krukker og rør.


Ved Teknologisk Institut er man ved at indhente patent på en teknologi, der kan accelerere tørringsprocessen for beholdere med snævre åbninger. Teknologien kan anvendes på en række materialer, blandt andet papirfiber, glas, plast og aluminium, og den lever op til de stigende krav fra emballageindustrien om mindre miljøbelastende og mere energieffektive produktionsmetoder.  Tørringsteknologien er særligt egnet til emballageproducenter samt til virksomheder inden for fødevare-, farmaceutisk- og kemisk industri, hvor hurtig og effektiv tørring er afgørende for produktionen, fremhæver Teknologisk Institut.

For eksempel sikrer metoden en hurtig tørring af flydende antikorrosive belægninger på indersiden af aluminiumdåser til eksempelvis øl og læskedrikke. Plastbeholdere tørres ligeledes hurtigt, og her undgår man risikoen for deformation. Ved glasflasker opnår man en effektiv fugtfjernelse uden at påvirke glassets mekaniske egenskaber, og endelig er løsningen er ideel til tørring af vådstøbte papirfiberflasker med indvendige coatings.

Teknologien kombinerer kraftige ultralydsbølger med en avanceret pneumatisk luftstrøm – en såkaldt Venturi-effekt – som tilsammen skaber en effektiv tørringsløsning, hvor fugt suges ud fra beholderens indre og erstattes med tør luft.

Med teknologien bliver tørretiden mindst fire gange kortere sammenlignet med traditionelle tørringsmetoder, og vel at mærke uden at gå på kompromis med kvaliteten. Desuden sikrer processen en ensartet og skånsom tørring - selv for komplekse vægge og materialer – og der er ingen risiko for skader eller deformation.

"Vores teknologi gør det muligt for emballageproducenter at optimere deres produktion ved både at spare tid og energi, Det er et væsentligt skridt i bestræbelserne på at reducere miljøbelastningen fra emballageproduktion og samtidig sikre en høj kvalitet i de færdige produkter," lyder det fra forretningsleder Alexander Leo Bardenstein, der specialist i innovative emballageløsninger ved Teknologisk Institut.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik