Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Mekoprints Quality & Technology Director Morten Christensen (t.v.) sammen med CEO Anders Kold ved det røde bånd, som aktuelt er blevet klippet på den specialdesignede serigrafiske tryklinje.
  • Mekoprints Quality & Technology Director Morten Christensen (t.v.) sammen med CEO Anders Kold ved det røde bånd, som aktuelt er blevet klippet på den specialdesignede serigrafiske tryklinje.

23.11.2020, 14:32

Trykte strækbare wearables i kilometervis

Øget behov for digitale healthcare løsninger baner vejen for en aktuel teknologiudvidelse hos Mekoprint, hvor en tryklinje netop er frigivet til produktion af trykte, strækbare elektriske kredsløb i kilometervis med kapacitet på helt op til 20 kilometer i døgnet.


En specialdesignet serigrafisk tryklinje står nu klar til at trykke elektrisk ledende strækbare sensorer til Healthcare-produkter. Det er såkaldte wearable sensorer, der bringer teknologien helt tæt på kroppen. I årevis har Mekoprint  trykt sensorer på fleksible foliematerialer, men ser nu en øget efterspørgsel på sensorer, der også kan strækkes og samtidigt bevarer den elektriske ledeevne, meddeler Quality&Technology Director Morten Christensen, Mekoprint Graphic Electronics:

"Bagude ligger mange måneders udvikling, der har stillet krav til både nysgerrighed, evne til at tænke i alternative metoder og sammensætte kendte teknologier på nye måder," fortæller Morten Christensen, der udtrykker stolthed over hele det team, der har gjort sig umage for at skabe tryklinjen, der kan trykke sensorer i længder på op til 1 meter.

Sensorerne er trykt på et papirstyndt non-woven materiale, der både kan strække, krympe, folde og sprække, hvis ikke det behandles korrekt i hele gennemløbet. Og netop det meget levende materiale har været den største udfordring for det ingeniørstærke udviklingsteam.

"Materialestyring har været helt centralt og det er lykkedes at skabe en løsning, som gør, at vi er i kontrol med det ultratynde materiales gennemløb uden at beskadige det i processen," fortæller Mathias Kvist, der er Production Technology Engineer i Mekoprint-afdelingen for Printed Electronics.

Hos Mekoprint regner de således i kilometer, når der arbejdes med trykt elektronik, og de strækbare sensorer er bestemt ikke en undtagelse. De vil være at finde i en række engangsprodukter – aktuelt i inkontinens produkter, hvor plejepersonalet via sensorteknologi får besked, når en ble er våd og bør skiftes. 

"Denne type trykte strækbare sensorer bliver en væsentlig del af en IoT fremtid og vi har tidligt sat strategisk fokus på at lykkedes godt med produktionen til et niveau, hvor vi følger med vores kunders udvikling. I dag samarbejder vi med kunder, der med deres løsninger øger livskvaliteten for brugerne, og med denne investering er vi nu også førende indenfor høj volumen produktion af trykte strækbare sensorer," fastslår Morten Christensen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik