06.09.2024, 11:56
Forud for kåringen af den endelige vinder den 25. september har juryen kåret tre finalister; Liftstation Predict, Job-site Trailer Sensoring og ALIoT.
Årets IoT-pris uddeles ved den kommende digitaliseringsmesse, der finder sted i Odense Congress Center den 25. september, oplyser Nordic IoT Centre, som står bag prisen, og er en nordisk samarbejdsplatform for IoT, drevet af FORCE Technology og Alexandra Instituttet.
Liftstation Predict fra AMI Global er en IoT-løsning designet til at overvåge og forudsige driftsforstyrrelser i spildevandspumpestationer. Ved at anvende dataanalyse identificerer systemet potentielle problemer, før de opstår, hvilket minimerer risikoen for driftsstop og reducerer behovet for akut vedligehold.
Job-site Trailer Sensoring fra Xtellio er en fleksibel og skalerbar løsning til at overvåge modulvogne på byggepladser. Systemet anvender forskellige sensorer til at måle energiforbrug, luftkvalitet og dør-/vinduesstatus. Med sit modulære design kan systemet tilpasses efter behov, og Xtellio’s cloud-platform og mobilapp sikrer kontrol og styring af enhederne.
ALIoT fra Alfa Laval tilbyder en IoT-platform, der forbinder virksomhedens maskiner på tværs af forskellige forretningsområder. Ved hjælp af AI og avancerede sensorer kan systemet overvåge og vedligeholde maskinerne prædiktivt. Det reducerer behovet for fysisk tilstedeværelse, optimerer driften og bidrager til at minimere CO2-udledningen, hvilket understøtter en bæredygtig udvikling-
En af de tre kandidater bliver den endelige vinder, som altså får prisen overrakt ved Digitaliseringsmessen 2024 i Odense.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: