04.10.2024, 11:06
En hjørnesten i udviklingen af en mere energieffektiv industri, lød en af mange roser, som forretningsleder Sandie Brændgaard Nielsen fra Teknologisk Institut fik med sig, ved overrækkelsen af en IEC 1906 Award for mangeårig indsats med udvikling af teststandardserien IEC 61800-9, der omhandler energieffektivitet for elektriske elmotorsystemer.
Forretningsleder Sandie Brændgaard Nielsen fra Teknologisk Institut, TI, er blevet tildelt en IEC 1906 Award for en mangeårig indsats i arbejdet med udvikling af teststandardserien IEC 61800-9, der omhandler energieffektivitet for elektriske elmotorsystemer. Et arbejde, der er med til at sikre, at virksomheder lever op til EU-kravene, og derigennem bidrager til vores klimaaftryk, sikkerhed for arbejdstager og i sidste ende sikkerhed for slutforbrugeren.
Standarder for elmotorer har en betydelig indflydelse på energieffektivisering, især gennem de krav, der er fastsat af EU og internationale standardiseringsorganisationer. Disse standarder definerer minimumseffektivitetsklasser for elmotorer, hvilket hjælper med at reducere energiforbruget og miljøpåvirkningen.
Som leder af Drives-Lab, Pump-Lab og Fan-Lab på Teknologisk Institut har Sandie Brændgaard Nielsen været en nøglespiller i at sikre, at laboratorierne fortsat er nationale referencelaboratorier. Drives-Lab er specialiseret i test af elektriske motorer og frekvensomformere, Pump-Lab tager sig af cirkulations- og vandpumper, mens Fan-Lab arbejder med udvikling af avancerede ventilationssystemer. Laboratorierne bidrager alle aktivt til udviklingen af internationale standarder for energieffektivitet.
Ikke mindst gælder der arbejdet med udviklingen af den internationale teststandardserie for elmotorsystemer, IEC 61800-9, og energieffektivitet i en længere årrække i Drives-Lab, Pump-Lab og Fan-Lab, som siden 2012 har været nationale referencelaboratorier for test og udvikling af standarder inden for elmotorer, pumper og ventilationskomponenter. Det har ført til et reduceret energitab i industrien og mere energieffektive energisystemer på tværs.
"Jeg er utrolig stolt af, at vi i Danmark har så engagerede og dedikerede eksperter i standardisering, som Sandie Brændgaard Nielsen. Især i en tid, hvor international standardisering er vigtigere end nogensinde. Det er nemlig igennem standarder, at vi sikrer kvalitet, sikkerhed og cirkularitet i produkter som både virksomheder og forbrugere anvender," siger direktør Maria Skou, international politik og public affairs i Fonden Dansk Standard, der forleden overrakte beviset ved en ceremoni arrangeret af Dansk Standard i Portland Towers, hvor 11 danske eksperter blev hædret for deres bidrag til standardisering af elektriske systemer.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: