Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Det er tid at gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen mener AVN Gruppen-koncerndirektør Ole Krabbe, og påpeger, at koncernens egne hydraulikselskaber har gennemgået, hvor i deres arbejdsgange, der kan gøres noget aktivt for ansvarligt forbrug og produktion.
  • Det er tid at gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen mener AVN Gruppen-koncerndirektør Ole Krabbe, og påpeger, at koncernens egne hydraulikselskaber har gennemgået, hvor i deres arbejdsgange, der kan gøres noget aktivt for ansvarligt forbrug og produktion.

30.06.2021, 13:08

Tag del i Award-opløbet

AVN Hydraulik A/S er en af de virksomheder, der har opnået en indstilling til Sustainable Development Award, der i år uddeles for anden gang, i forbindelse med hi-messen i Herning, den 5. til 7. oktober.


Koncerndirektør Ole Krabbe, AVN Gruppen, glæder sig over koncernens egen indsats, som han godt kan se løbe med en Sustainable Development Award, der uddeles i forbindelse med hi-messen i Herning, den 5. til 7. oktober, men han opfordrer også øvrige projekter, til at tage del i opløbet. For ud over at være chef for blandt andet hydraulikselskaber, så er han også messekomité-medlem for hi-messen, og bakker naturligt op om initiativet, som han mener bør have alles opmærksomhed:

"Det behøver ikke være svært at bidrage og være med til at efterleve eksempelvis FN's klimamål nummer 12; Ansvarlig forbrug og produktion, som vi har gjort. Ved reparation af kundernes pumper, cylindre og komplette hydrauliksystemer, her udskiftes kun de dele som er nødvendige. Vi kan også ombygge hydraulik systemer til mere tidssvarende og energi optimerede løsninger. Dette sparer en masse ressourcer, CO2-udslip til produktion og transport samt i mange tilfælde nedbringer leveringstiden betragteligt. 

Ole Krabbe er sikker på, at der i industrien findes mange produkter, løsninger og innovative opfindelse, som på hver deres unikke måde er med til at bidrage til FN’s 17 verdensmål: 

"Tilmeld jeres produkter og løsninger til Hi-Sustainable Development Award.  Det kan være, at det netop er jeres virksomhed, som vinder den fornemme pris og en præmiecheck på 50.000 koner. Og hvis ikke I vinder prisen, så har virksomheden aktivt bidraget til at få en bedre verden. Det er de små skridt, der tilsammen kan løfte FN's klimamål,” fastslår Ole Krabbe.

Hi-Sustainable Development Award prisen er i år sponsoreret af DI og Fremstillingsindustrien.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik