Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Støtten fordobles i 2020, så det samlede budget bliver på i alt 150 millioner, der skal gå til at sikre, at behovet hos danske forskningsinstitutioner for avanceret forskningsudstyr.imødekommes, lyder det fra Lene Oddershede, Head of Natural & Technical Sciences & Interdisciplinarity, Novo Nordisk Fonden.
  • Støtten fordobles i 2020, så det samlede budget bliver på i alt 150 millioner, der skal gå til at sikre, at behovet hos danske forskningsinstitutioner for avanceret forskningsudstyr.imødekommes, lyder det fra Lene Oddershede, Head of Natural & Technical Sciences & Interdisciplinarity, Novo Nordisk Fonden.

12.12.2019, 07:51

Støtte til avanceret forskningsudstyr

Novo Nordisk Fonden meddeler, at man har uddelt 75 millioner kroner til forskningsinfrastruktur. Bevillingerne tilfalder forskere ved Danmarks Tekniske Universitet, Odense Universitetshospital, Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Samtidig fordobler fonden sin støtte til 150 millioner i 2020.


Novo Nordisk Fonden har netop bevilget i alt 75 mio. kroner til køb af avanceret forskningsudstyr, der skal styrke forskningsinfrastrukturen inden for biomedicin, klinisk forskning, bioteknologi og naturvidenskabelige og tekniske videnskaber på danske universiteter og hospitaler.

Fælles for bevillingerne er, at de gør forskerne i stand til at etablere avanceret forskningsinfrastruktur, som vil understøtte ny viden inden for deres felt. Når den ændrede forskningsinfrastruktur er etableret, skal den desuden i alle seks tilfælde være bredt tilgængelig for brug i det videnskabelige miljø, herunder også industrien.

For at muliggøre denne udvidelse af forskningsområderne vil fonden udvide den økonomiske ramme for støtten til forskningsinfrastruktur. Nærmere bestemt er der tale om en fordobling i 2020, så det samlede budget bliver på i alt 150 millioner.

”Videnskabelige fremskridt hviler i høj grad på muligheden for at lave eksperimenter på forskningsinfrastruktur af højeste kvalitet. Vi ser et udtalt behov hos danske forskningsinstitutioner for støtte til den omkostningstunge proces, det er at anskaffe og drive nyt, avanceret forskningsudstyr. Det er et behov, som Novo Nordisk Fonden gerne vil være med til at imødekomme, og derfor udvider vi vores støtte til forskningsinfrastruktur, både økonomisk og fagligt,” siger Lene Oddershede, Head of Natural & Technical Sciences & Interdisciplinarity, Novo Nordisk Fonden.

Ansøgningsrunden for bevillinger til forskningsinfrastruktur i 2020 er netop åbnet og kan søges til forskning inden for biomedicin, sundhedsvidenskab, bioteknologi og bæredygtig udvikling, naturvidenskab og tekniske videnskaber med potentiel anvendelse inden for biomedicin eller bioteknologi, samt interdisciplinære forskningsområder herunder.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik