Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Professor på SDU Robotics og en af hovedpersonerne i udviklingen af robotklyngen i Odense gennem flere årtier Henrik Gordon Petersen står for undervisningen på sommerskolen sammen med kollegaer fra SDU og undervisere fra de andre danske universiteter. Derudover vil de studerende få undervisning af forskere fra udlandet som den anerkendte danske professor Henrik Christensen, der bl.a. har rådgivet præsident Barack Obama og i dag er leder af robotinstituttet på universitetet i San Diego i Californien.
  • Professor på SDU Robotics og en af hovedpersonerne i udviklingen af robotklyngen i Odense gennem flere årtier Henrik Gordon Petersen står for undervisningen på sommerskolen sammen med kollegaer fra SDU og undervisere fra de andre danske universiteter. Derudover vil de studerende få undervisning af forskere fra udlandet som den anerkendte danske professor Henrik Christensen, der bl.a. har rådgivet præsident Barack Obama og i dag er leder af robotinstituttet på universitetet i San Diego i Californien.

30.06.2021, 12:56

Sommerskole for robottalenter lanceret

Syddansk Universitet, SDU, i Odense får fra den 28. juli til den 13. august besøg af internationale og danske talenter, der skal deltage i den første udgave af en årlig sommerskole i robotteknologi.


De studerende skal i løbet af to uger skal lære om iværksætteri og besøge danske robotvirksomheder og universiteter.

Ønsket er at opbygge partnerskaber med verdens førende forskningsmiljøer, udbrede kendskabet til den danske robotklynge og tiltrække de bedste talenter til det danske robotmiljø, fremhæver SDU.

I løbet af 17 dage fra modtager 36 studerende fra amerikanske, tyske og danske topuniversiteter undervisning af forskere fra ind- og udland.

Det sker, ifølge SDU, under overskriften 'Robotteknologi og iværksætteri', og her skal robottalenterne igennem et intensivt program, hvor de får indblik i de seneste teknologier til design af avancerede robotsystemer.

Det drejer sig eksempelvis om modellering og simulering af robotsystemer, computer vision, og menneske-robot-grænseflader. Deltagerne vil også få indblik i de udfordringer, der er ved at anvende robotteknologi inden for industri, hospitaler og ældrepleje.

De 25 internationale studerende kommer nærmere betemt fra UC Berkeley, UC San Diego og Northeastern University i USA og det Tekniske Universitet i München, Tyskland, TUM.

De er, fremhæver SDU, alle hjemsted for verdensklasseforskningsmiljøer i robotteknologi, og de danske innovationscentre er allerede nu i dialog med yderligere topuniversiteter i USA samt Sydkorea, der ønsker at sende deres bedste studerende til sommerskolen i 2022.

Initiativet er etableret i samarbejde mellem SDU, Aalborg Universitet, DTU, Aarhus Universitet og de danske innovationscentre i Silicon Valley, Boston, München og Seoul.

Danmark har innovationscentre (ICDK) placeret i syv af verdens mest innovative hotspots, og fire af disse har således hjulpet med at bygge bro mellem Danmark og internationalt førende eksperter i robotteknologi samt spillet en afgørende rolle i rekrutteringen af de internationale studerende til sommerskolen.

Uddannelses- & Forskningsministeriet og Odense Kommune har finansieret sommerskolen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik