15.09.2023, 14:44
Acton A/S er klar til årets industrimesse i Herning, hvor forhandleren af lejer og transmissioner i Hal M blandt andet viser HiWins brede produktvifte frem sammen med rulningslejer fra NTN SNR og et aktuelt tilføjet forretningsområde med gear og gearmotorer fra tyrkiske Yilmaz.
Af: René Wibholdt
Acton har netop underskrevet en samarbejdsaftale med tyrkiske Yilmaz og er derved parat til at opbygge et ekstra forretningsområde med gear og gearmotorer, fortæller salgschef Ole Henriksen, forud for Acton-deltagelsen i Herning, 3. til 5. oktober, hvor man også vil slå et slag for HiWin-produktprogrammet såvel som NTN SNR:
”Gear og gearmotorer er det sidste forretningsmæssige ben, vi mangler i at være en komplet leverandør af transmissioner,” pointerer Ole Henriksen i det aktuelle Automatik & Proces - nr. 7/2023.
Til at varetage opbygningsopgaven har Acton ansat Peter Alsted, der er specialist på området med blandt andet tandhjulsgear, planetgear og hulakselgear.
For Peter Alsted er Yilmaz topkvalitet. Virksomheden producerer alt selv. Opgjort i Newtonmeter går produkterne fra 20 til 470.000. Yilmaz har egen totalproduktion og hærderi, mens datterselskaberne MES og ELK har henholdsvis støberi og produktion af UL-godkendte motorprogrammer.
”Yilmaz er blandt andet kendt for at producere skråtskårne tandhjul med rundede tænder, som giver mindre støj under driften. Den specielle produktionsmetode sikrer også en bedre smøring, og at tandhjulet har en længere levetid,” markerer Peter Alsted.
Læs hele den spændende artikel i online-versionen fra Automatik & Proces 7/2023 ved at klikke på lænken her
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: