
Aarhus Universitet, AU, Syddansk Universitet, SDU, og en række virksomheder er udset til at udvikle en sensorteknologi, der skal gøre førerløse landbrugsmaskiner sikre.
Førerløse markmaskiner skal være med til at effektivisere jordbrugserhvervet. De første prototyper kører allerede derudaf, men det er under skarp overvågning fra landmanden, der skal sørge for, at den automatiske maskine ikke kører dyr eller mennesker over, mens den arbejder, meddeler, AU, som i samarbejde med SDU og en række virksomheder, vil udvikle en sensorteknologi, der kan befri landmanden for overvågningsopgaven og være med at gøre landbruget mere effektivt:
"Vi har gjort store teknologiske fremskridt over de seneste år. Førerløse maskiner til landbruget er en realitet, men vi mangler det sidste stykke arbejde med at sikkerhedsoptimere, før vi for alvor kan få glæde af teknologien til at frigøre tid hos landmanden og bevare jordens dyrkningspotentiale," siger AU-seniorforsker Ole Green, der også er udviklingschef hos en af virksomhederne i projektet.
Forskerne skal udvikle sensorer og computerteknologi, som tilsammen skal gøre landbrugsrobotterne intelligente nok til at registrere deres omgivelser og dermed øge automatiseringen og sikkerheden.
Ifølge AU er det I dag især råvildt og fugle på markerne, der er udsat for fare fra de store maskiner – og det er ikke kun en trussel for dyrene, men også for fødevarekvaliteten, fordi dyrene kan være inficeret med bakterier, der kan give bakterielle forgiftninger hos dem, der spiser høstudbyttet.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: