Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
En bestemt type af Eilersens vejeceller skal igennem en hjørnekalibrering, før vejecellen kan sendes ud af fabrikken.
  • En bestemt type af Eilersens vejeceller skal igennem en hjørnekalibrering, før vejecellen kan sendes ud af fabrikken.

25.10.2021, 15:52

Robot skal hjælpe dansk vejespecialist

Den danske producent af vejeudstyr til blandt andre Covid19-vaccineproducenterne Pfizer, BioNTech og Moderna, Eilersen Electric, ønsker i MADE-projekt med Teknologisk Institut at knække automatiseringskoden.


Et MADE Demonstrationsprojekt med Teknologisk Institut er blevet startskuddet for den danske virksomhed Eilersen Electric A/S fra Kokkedal til at automatisere en flaskehalsproces i produktionen.

Virksomheden producerer vejesystemer, der kan måle en kraft eller en vægt meget præcist fra ingredienser i en vaccine til pakker på et bånd.

Nærmere bestemt er der tale om en bestemt type af firmaets vejeceller, der skal igennem en hjørnekalibrering, før den kan sendes ud af fabrikken.

Processen er aktuelt manuel og foregår ved, at en medarbejder spænder en plade på vejecellen for derefter at flytte et lod rundt på pladen for at se, hvordan vejecellen måler. Herefter skal den slibes, indtil der opnås ens målinger rundt på hele pladen.

Endvidere er der tale om en ensformig arbejdsproces, hvor medarbejderen skal flytte loddet rundt med armen, hvilket er hårdt for skulderen. Og endelig er det en flaskehals, som forøger virksomhedens leveringstid.

I demonstrationsprojekt har Teknologisk Institut undersøgt, hvordan den manuelle proces kan automatiseres med en robotarm, og resultaterne var positive, fremhæves det.

Forsøgen har således vist, at det godt kunne lade sig gøre, hvorfor firmaet nu har indkøbt en robot til det, og går nu i gang med at installere den sammen med et eksternt automationsfirma.

Ifølge direktør, Frederik Juul Eilersen, har det bedste ved projektet været, at firmaet fik 'know-how' til at komme i gang med at teste det af. Ellers var de ikke kommet i gang. Det har således været startskuddet til at få taget fat i problemet og finde en løsning, konstaterer han.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik