Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Den lille robot kan sættes ind på de økologiske marker, og fjerne ukrudt, påpeger Ronja Güldenring, DTU Elektro, der står for projektet.  (Foto: DTU)
  • Den lille robot kan sættes ind på de økologiske marker, og fjerne ukrudt, påpeger Ronja Güldenring, DTU Elektro, der står for projektet. (Foto: DTU)

27.10.2021, 08:16

Robot fjerner ukrudt fra økologiske marker

En stor billeddatabase danner baggrund for en lille robot, der fremover kan genkende ukrudtet, og løse et stort problem på de økologiske marker.


En lille robot udvikles aktuelt i et EU-projekt ved DTU, der også inkluderer flere partnere, heriblandt Wageningen UR i Holland, der anses for at være et af verdens førende universiteter inden for landbrugsforskning. I løbet af 2022 vil DTU arbejde tæt sammen med de øvrige projektpartnere for at kombinere de forskellige teknologier til anvendelse på robotten, der herefter skal testes yderligere, oplyser Ronja Güldenring, DTU Elektro, der står for projektet.

Målet med de første måneders fotoarbejde har været at skabe en database på flere tusind forskellige billeder med kombinationer af skræpper og baggrunde. Så mange er nødvendige for at have et tilstrækkeligt grundlag til at kunne træne robotten i at genkende og lokalisere ukrudtet under vidt forskellige betingelser. 

”Eksempelvis betyder en regnbyge eller morgendug, at der kan sidde vanddråber på skræppens blade, som giver uønskede refleksioner i kameraet. Det skal robot-ten også kunne tage højde for,” siger Ronja Güldenring. 

Ronja Güldenringskal nu i gang med at træne robotten, så den ved hjælp af et kamera ovenpå og et kamera under sin ’skal’, der er rettet mod jorden, er i stand til at genkende og lokalisere ukrudtsplanterne på en græsmark. Når det lykkes, skal robotten suppleres med instrumenter, der kan uskadeliggøre skræppen enten ved hjælp af laser eller elektrisk stød. Det vil dog først ske i løbet af 2022. Indtil da har Ronja Güldenring offentliggjort alle sine billeddata, så andre forskere vil kunne anvende dem ideres arbejde, da det er både dyrt og tidskrævende at indsamle så store datasæt.

De økologiske mælkebønder, der har stillet græsmarker til rådighed for fotograferingen, er overbeviste om, at robotten vil være en god ting. Det glæder Ronja Gül-denring, der håber at projektet kan bidrage til den grønne omstilling ved at endnu flere mælkebønder fremover kan dyrke deres marker økologisk. 

Den overordnet ansvarlige for projektet, Lazaros Nalpantidis, ser også positivt på mulighederne: 

”Landbruget er allerede langt med anvendelse af autonome systemer, hvilket ikke mindst hænger sammen med, at færre og færre er beskæftiget i erhvervet.” 

I den forbindelse understreger Lazaros Nalpantidis, at det er et par nye teknologiske fremskridt, der har gjort udviklingen af den nye robot mulig:

”Indførelsen af 5G nettet har gjort de trådløse forbindelser mere stabile, og med adgang til data fra de nye Galileo-satellitter, er det også blevet muligt at lave en præcis positionering af ukrudtet inden for få centimer mod tidligere afvigelser på op til flere meter,” siger Lazaros Nalpantidis.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik