
09.12.2025, 14:24
Der er aktuelt 14 millioner kroner på vej til kompetenceløft i Life Science-virksomheder, fremhæver Professionshøjskolen Absalon, der er regional partner i projektet.
For at sikre, at de små og mellemstore virksomheder, SMV'erne, som understøtter Life Science-industrien, får de nødvendige kompetencer til at drive udvikling, innovation og kvalitet i en sektor i hastig vækst, er der netop afsat 14 millioner kroner, i et netop godkendt nationalt projekt.
Det skal styrke kompetencer og videreuddannelsesveje i SMV’er i hele landet, og er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og ledes af UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon, UCN og Danish Life Science Cluster.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
“Vi har i forvejen tætte samarbejder med den industrielle life science-sektor, bl.a. i Kalundborg. Med dette projekt kan vi komme endnu tættere på særligt SMV’erne og i fællesskab skabe fleksible, praksisnære forløb, der både løfter kompetencerne og fremmer lysten til videregående uddannelse,” siger direktør Daniel Schwartz Bojsen, Sundhed, Social & Engineering ved Professionshøjskolen Absalon.
Projektet tager afsæt i et dokumenteret behov fra virksomhederne for flere medarbejdere med kompetencer på videregående niveau – blandt andet. inden for produktion, kvalitetsstyring, teknologiforståelse og innovation.
Professionshøjskolen Absalons rolle i projektet er derfor blandt andet at tilbyde, øget screening af kompetencebehov i virksomheder regiionalt, planlægge individuelle uddannelsesplaner og realkompetencevurdering - RKV'er - tilbyde akademi- og diplommoduler, tilrettelagt fleksibelt og praksisnært samt udbyde en Mentorordninger, der kobler deltagere med relevante sparringspartnere.
Udvikling af brancheorienterede kurser og moduler i Absalons uddannelser sker i tæt dialog med virksomheder, inden for kvalitetsstyring, medicinalkemi og teknologiske produktionskrav.
“Vi ser det som et vigtigt springbræt til at skabe varige partnerskaber med virksomheder, der måske ikke tidligere har gjort brug af videregående efteruddannelse. Og det er netop vores rolle som professionshøjskole: At bygge bro mellem arbejdsliv og læring,” siger Conni Simonsen, centerchef for Engineering ved Absalon.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: