Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidste år rundede virksomheden 415 millioner kroner i omsætning, hvilket er rekord, og med det nye byggeri vil Horsens-firmaet forsøge at imødekomme de seneste års store vækst i salget med yderligere produktionskapacitet.
  • Sidste år rundede virksomheden 415 millioner kroner i omsætning, hvilket er rekord, og med det nye byggeri vil Horsens-firmaet forsøge at imødekomme de seneste års store vækst i salget med yderligere produktionskapacitet.

06.02.2020, 11:32

Oplev Vola's nye automatiserede produktion

MADE inviterer til et spændende arrangement hos armaturproducenten VOLA 3. marts, der har indført mobile robotter til emnetransport samt automatiseret tiltag inden for kvalitetskontrol i en ny skræddersyet produktionshal.


Den ikoniske danske armaturdesignproducent Vola byder nu sammen med Manufacturing Academy of Denmark, Made, inden for i virksomhedens nye produktionshal på 5.500 kvadratmeter, lig størrelsen med en mindre 11-mandsfodboldsbane.

Dermed får interessede muligheden for på nærmeste hold at høre og se om mulighederne i de nye rammer, der blandt andet byder på foreløbig ni mobile robotter fra Omron.

Disse skal stå for at fragte emner fra fabrikkens højlager og ud til montagen og tilbage igen. Og for at optimere samspillet mellem mennesker og maskiner er der taget en lang række hensyn til robotterne, både hvad angår fabrikslayout og rutiner i produktionen, hvilket vil blive analyseret på dagen.

Der vil således være rig mulighed for ved en rundvisning at høre om de overvejelser, som ligger til grund for indretningen af fabrikken, herunder pladsfordelingen rundt om montagebordene, så robotterne kan komme rundt, samt gangarealer langs kørebanerne så robotter og medarbejdere ikke går eller står i vejen for hinanden, påpeger MADE.

Herudover vil arrangementet kredse om virksomhedens ønske om at levere produkter i topkvalitet, hvor et af de seneste tiltage går ud på at indføre automatiseret kvalitetskontrol af blanke emner.

I den forbindelse har Horsens-firmaet begyndt et projekt i samarbejde med SDU, AAU og Teknologisk Institut, der blandt andet vil se på brugen af machine learning som værktøj til at konvertere subjektive operatørafhængige kontroldata til en mere objektiv systematiseret kontrol.

Endelig vil udvalgte forskningsresultater fra MADE Digital arbejdspakke 8 om hyperfleksibel produktion blive præsenteret, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik