Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Arbejdet med at begynde at rydde barrierer af vejen en for en, i stedet for kun at have øje for de store projekter i den grønne omstilling, er søsat af en grøn erhvervsgruppe. (Foto: EWII)
  • Arbejdet med at begynde at rydde barrierer af vejen en for en, i stedet for kun at have øje for de store projekter i den grønne omstilling, er søsat af en grøn erhvervsgruppe. (Foto: EWII)

26.10.2021, 07:02

Også små tiltag har effekt

Det er ikke alene store projekter, der kan give øget grøn omstilling. Mindre kan gøre det. Grøn erhvervsgruppe har udgivet et katalog over ti tiltag, der kan igangsættes med det samme.


En græn erhvervsgruppe bestående af Jyske Bank, 3F – Den Grønne Gruppe, IT-firmaet KMD, rørproducenten Logstor, Bornholms Energi & Forsyning, Trefor samt den jysk-fynske energikoncern, EWII har valgt at handle, og tage fat i de kortsigtede initiativer, påpeget af professor i byplanlægning ved Aalborg Universitet, AAU, Malene Freudendal-Pedersen, der er en af i alt fire forskere, der har deltaget i samarbejdet om kataloget. 

De øvrige forskere er økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen og biologiprofessor Signe Normand, begge Århus Universitet, AU, samt Jacob Østergaard, professor i el-teknologi ved Danmarks Tekniske Universitet, DTU.

”Den grønne omstilling er ikke én ting, vi skal gøre. Det er mange ting, små og store, som skal ændres, og det hele skal egentlig helst ske på en gang. Problemet er, at har vænnet os til at gøre tingene på en bestemt måde, der har tilgodeset en samfundsudvikling, som vi i dag ved ikke er bæredygtig. Og det kræver en del at gentænke det ’vi plejer at gøre’,” forklarer Malene Freudendal-Pedersen.

”Vi mangler konkrete håndtag at gribe fat i for at gøre tingene på en anden måde – og det er den problemstilling, vi adresserer med kataloget her, ” siger hun.

I kataloget er der blandt andet et tiltag, der handler om ”at give borgeren beslutningsstøttende værktøjer”. Det er fundamentalt for den folkelige opbakning til den grønne omstilling, mener Malene Freudendal-Pedersen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik