Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Odense Havn-direktør Carsten Aa glæder sig over at være en del af rammerne for mødet mellem EU-kommissæren, energiministrene og erhvervsfolkene i forlængelse af det næste Nordsømøde den 24. oktober.
  • Odense Havn-direktør Carsten Aa glæder sig over at være en del af rammerne for mødet mellem EU-kommissæren, energiministrene og erhvervsfolkene i forlængelse af det næste Nordsømøde den 24. oktober.

04.10.2024, 11:22

Nordsømøde holdes på Odense Havn

EU's energikommissær samt internationale topledere fra vindenergiindustrierne samles på Odense Havn med energiministrene fra Belgien, Frankrig, Holland, Irland, Luxembourg, Norge, Tyskland og Danmark den 24. oktober, når der holdes Nordsømøde på Odense Havn.


Torsdag den 24. oktober samles europæiske energiministre fra landene ved Nordsøen, EU's energikommissær samt internationale topledere fra vindenergiindustrierne på Odense Havn. Det sker for at diskutere, hvordan visionen om 300 GigaWatt havvind i Nordsøen i 2050 skal blive til virkelighed, så det bliver muligt at indfri Nordsøens potentiale og sikre fremtidens jobs inden for den grønne omstilling og industri i Europa.

Odense Havn, der ligger i Munkebo langt fra Nordsøen, er valgt, fordi Odense Havn er et eksempel på, hvordan det er lykkes at transformere produktionsfaciliteterne fra skibsværft til havvind, fortæller administrerende direktør Carsten Aa, Odense Havn A/S:

Annonce - artiklen fortsætter under banneret

”Vi er naturligvis meget glade for, at vi er blevet betroet opgaven om at facilitere det kommende Nordsømøde. Her på Odense Havn viser vi, hvordan et tidligere værft kan omdannes til en moderne produktionshavn og knudepunkt for produktionen af vindenergi, der understøtter den grønne omstilling og forsyningssikkerheden i Europa. Det kan virke mærkeligt, at en havn, der ikke ligger direkte ud til Nordsøen, skal huse Nordsømødet, men Odense Havn er et godt eksempel på, hvordan produktionen af havvindmøller kan skabe forandringer i mange forskellige områder rundt om i Europa, hvis vi griber det rigtigt an. Vi håber derfor, at vores gæster lader sig inspirere af omgivelserne og tankerne bag som et eksempel til efterfølgelse,” siger Carsten Aa, og fortsætter:

”Det er altafgørende, at Odense Havn ikke blot er en vindhavn, men også er en videnshavn. Vi vil skabe et miljø, hvor vi kombinerer tung industri med tung viden, så vi kan skabe et kraftcenter for vind, viden og vækst. Med udsigt til at der skal opstilles mindst 300 GigaWatt havvind i Nordsøen frem mod 2050, har vi nu ikke blot muligheden for at tage det næste store skridt i den grønne omstilling af Europa, vi har også muligheden for at skabe fremtidens arbejdspladser. Hvis vi skal række ud efter muligheden, kræver det, at vi er klar til at træffe de nødvendige beslutninger, så energiomstillingen også bliver erhvervs- og industripolitik, og dermed i endnu højere grad lægger fundamentet til det, vi skal leve af i fremtiden”, siger Carsten Aa.

300 GigaWatt havvind svarer til omtrent 20.000 havvindmøller af hver 15 MegaWatt, der hver på størrelse med Eiffeltårnet. Derfor er udviklingen af kapacitet og infrastruktur på havnene i Europa afgørende, hvis det skal lykkes at indfri ambitionerne i fremtiden.

Nordsø-samarbejdet består af Danmark, Belgien, Holland, Frankrig, Tyskland, Norge, Irland, Luxemburg, og understøttes af EU-kommissionen, der er fast medformand. Storbritannien er også fast med som observatør.  


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik