Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
HMS Networks´ Talk2M Easy Setup gør forbindelse af maskiner nemmere end hidtil, fremhæver producenten.
  • HMS Networks´ Talk2M Easy Setup gør forbindelse af maskiner nemmere end hidtil, fremhæver producenten.

13.11.2019, 14:17

Nemmere forbindelse af maskiner

HMS Networks annoncerer onsdag yderligere egenskaber i Talk2M Easy Setup-framework til Ewon-produkterne, der sigter mod at gøre adgang til maskiner på fjernlokationer med en sikker forbindelse endnu nemmere for maskinbyggere og slutbrugere.


Tidligere i 2019 frigav HMS Networks Talk2M Easy Setup til Ewon Cosy- og Flexy-produkterne. Brugerne kan nu drage fordel af en endnu nemmere og sikrere konfiguration af maskiner på fjernlokationer, af installering og forbindelser, takket være yderligere egenskaber og forbedringer i opdaterede udgaver af de to software-nøglekomponenter i Talk2M Easy Setup-konstruktionen, fremhæver producenten.

Den netop udsendte udgave af Connection Checker indeholder klar diagnosticering og rapportering om forbindelsesstatus og ydelse mellem Ewon-forbundne maskiner i en fabrik og Talk2M fjernadgangs cloudservice.

Brugerne bliver adviseret om hvorvidt, der er etableret en forbindelse med succes eller ej, og enhver forbindelsesfejl kan øjeblikkeligt lokaliseres. Brugerne får også fordel af detaljeret information om hvilke parametre, der skal skiftes for at løse forbindelsesproblemer.

En opdateret eCatcher fjernadgangs-software gør det muligt at identificere konflikter i IP-adresser, med selvhelbredende egenskaber, der er blevet udviklet af HMS, baseret på almindelige Internet-forbindelsesfejl. Dertil kommer, at eCAtcher nu også omfatter en sikkerhedsfunktion, der gør det muligt for brugerne at kryptere Talk2M Easy Setup konfigurationsfiler, inklusive eksempelvis Internet-forbindelsesindstillinger.

”Vi vil gøre arbejdet nemmere for vore kunder, og med nye funktioner i Talk2M Easy Setup har vi med sikkerhed opnået dette mål,” siger Marie-Luce Bodineau, Head of Ewon Product Management hos HMS Networks.

”Fabriksnetværk og Internet-forbindelser bliver stadig mere komplekse, og vi har beregnet, at omkring 70 procent af supporten til fjernadgang har relation til forbindelsesfejl til internettet. I den forbindelse vil det opdaterede Talk2M Easy Setup-værktøj være i centrum for vor support, da det tilbyder en nem og sikker vej til at opnå en succesrig fjernkonfigurering og forbindelse på en nem måde - uden brug for IT-kompetancer,” understreger Marie-Luce Bodineau.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik