Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
D-mærket er det første af sin art i verden og hjælper virksomhederne med at signalere digital ansvarlighed.
  • D-mærket er det første af sin art i verden og hjælper virksomhederne med at signalere digital ansvarlighed.

22.09.2021, 06:52

Mærke for digital ansvarlighed er klar

Den første mærkningsordning i verden for digital ansvarlighed er på gaden, og flere virksomheder har allerede fået mærket. D-mærket, som Industriens Fond sammen med DI, Dansk Erhverv, SMVdanmark og Forbrugerrådet Tænk står bag, skal gøre IT-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse til en styrkeposition for danske virksomheder.


Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, så vi skal også være i top, når det gælder IT-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse. Det er nødvendigt, hvis forbrugerne skal bevare tiltroen og tilliden til digitaliseringen, og virksomhederne skal forblive konkurrencedygtige. Med D-mærket får danske virksomheder nu, som de første i verden, en unik mulighed for at sende et klart signal til omverdenen om, at de prioriterer datasikkerhed, databeskyttelse og dataetik- og det skal skabe værdi for virksomhederne og tryghed til forbrugerne, siger direktør for D-Mærket, Mikael Jensen:

"Forbrugere og virksomheder bruger allerede mærker, når de beslutter sig for at købe produkter inden for eksempelvis fødevarer, miljø, legetøj, elektronik, bygninger, nethandel og underholdning. D-mærket er det første mærke af sin art i verden, der kobler IT-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse i ét og samme mærke. Med D-mærket giver vi virksomhederne mulighed for at vise deres kunder og samarbejdspartnere, at de tager digitalt ansvar," fastslår Mikael Jensen.

Gevinsten ved at have D-mærket er den samme for alle virksomheder, det handler om at gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige, forklarer programchef for Industriens Fonds cyberprogram Malene Stidsen:

"Det vi gerne vil med D-mærket, er at gøre digital tryghed og tillid til et positivt konkurrenceparameter og en dansk og europæisk styrkeposition. At styrke danske virksomheders konkurrenceevne er et kerneområde i Industriens Fonds cyberindsats, og derfor er vi også rigtig glade for, at det er lykkes at samle så mange stærke aktører bag D-mærket. Med D-mærket får virksomheden nogle væsentlige fordele i en verden, hvor det i stigende grad betyder noget for os som individer og som organisationer, at der er styr på data, systemer og processer".

Industriens Fond står bag D-mærket i samarbejde med Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMVdanmark og Forbrugerrådet Tænk. D-mærket støttes af Erhvervsstyrelsen og er en uafhængig privat organisation.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik