Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
IT-Branchens direktør Natasha Friis Saxberg peger på, at hjemmearbejde har løftet Work/Life Balance hos en række medarbejdere.
  • IT-Branchens direktør Natasha Friis Saxberg peger på, at hjemmearbejde har løftet Work/Life Balance hos en række medarbejdere.

25.11.2020, 16:28

Ledere trives med hjemmearbejdende medarbejdere

I ledelseslaget i danske virksomheder er erfaringerne med at have hjemmearbejdende medarbejdere positive, og langt de fleste ledere ønsker at videreføre dette efter Covid-19-krisen, viser aktuel undersøgelse fra IT-Branchen.


63,8 procent af lederne i de danske virksomheder vil gerne fortsætte med hjemmearbejdspladser efter Covid-19-krisen. Det viser en aktuelt analyse blandt danske virksomheder, som er foretaget af IT-Branchen i oktober/november. De positive udmeldinger fra danske ledere skyldes flere ting.

"Først og fremmest er lederne blevet mere produktive af selv at skulle arbejde Remote og håndtere sit team hjemmefra. Men, de føler også, at de har fået en bedre Work/Life Balance ved at arbejde på den måde. Så det har været positivt for lederne både professionelt og privat,” siger direktør Natasha Friis Saxberg, IT-Branchen.

61,0 procent af lederne vurderer i analysen, at de er blevet mere produktive ved at arbejde hjemmefra. 53,4 procent oplever en bedre Work/Life Balance under Covid-19-krisen, hvor hjemmearbejdspladserne har været det dominerende.

At lede sit team fra afstand er en ny disciplin for mange ledere, men, heldigvis ser det ud til, at størstedelen har fundet gode måder at gøre det på. 64,5 procent siger, at de har måtte ændre deres måde at lede på, og at de har fået nogle positive ledelseserfaringer (68,0 procent), som de vil fortsætte med at bruge efter krisen. Og over halvdelen af lederne (58,5 procent) mener, at det har været nemt at følge op på medarbejdernes mål og aftaler, selv om de har arbejdet hjemmefra.

Analysen er udarbejdet af IT-Branchen som et online-spørgeskema, der er sendt ud i slutningen af september/oktober til et bredt spektrum af danske virksomheder. 206 har besvaret spørgeskemaet hvoraf 55,9 procent af respondenterne havde ledelsesansvar.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik