Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sådan så det ud, da DIRA Automatiseringsprisen blev uddelt på AUTOMATIK-messen i 2022. Fra venstre ses branchedirektør Jacob Kjeldsen, DI Handel sammen med John Sandholm og Per Nielsen fra Palsgaard Spær, der vandt prisen. (Foto: MCH/Lars Møller)
  • Sådan så det ud, da DIRA Automatiseringsprisen blev uddelt på AUTOMATIK-messen i 2022. Fra venstre ses branchedirektør Jacob Kjeldsen, DI Handel sammen med John Sandholm og Per Nielsen fra Palsgaard Spær, der vandt prisen. (Foto: MCH/Lars Møller)

06.09.2024, 07:32

Jury imponeret af de tre nominerede til DIRA Automatiseringsprisen 2024

Årets tre nominerede; AVK International fra Galten, Danfoss Power Solutions fra Nordborg og Deif fra Skive, imponerer DIRA Automatiseringsprisen-juryen, der fremhæver, at det er tre automatiseringshistorier, der kan tjene som inspiration for andre. Den endelige vinder findes på tirsdag.


Allerede på førstedagen af årets AUTOMATIK-messe skal vinderen af DIRA Automatiseringsprisen 2024 kåres, og igen i år står valget blandt tre særdeles kvalificerede bejlere, henholdsvis AVK International fra Galten, Danfoss Power Solutions fra Nordborg og Deif fra Skive.

De repræsenterer ifølge juryen alle automatiseringshistorier, der kan tjene som inspiration for andre og indebærer unikke løsninger og processer baseret på robotteknologi og relateret automatisering.

AVK International har investeret i en fuldautomatisk robotcelle, der benyttes til at producere drikkevandsskyderventiler, Danfoss Power Solutions har implementeret en automatiseringsløsning i lagerarbejdet bestående af grid-baserede robotter, industriel robotteknologi og en AIV-flåde, og endelig sikrer Deif ved hjælp af robotteknologi og automatisering nu sin leveringsevne gennem en automatisk, intelligent planlægningsalgoritme, som distribuerer materialer fra lagerautomater til produktionsprocesserne på egen hånd.

Den endelige vinder af DIRA Automatiseringsprisen 2024 findes den 10. september i forbindelse med åbningsdagen på AUTOMATIK 2024, der  finder sted i Brøndby Hallen 10. til 12. september, og arrangeres af MCH A/S i samarbejde med BITVA, DIRA og VELTEK mens Automatik & Proces er mediepartner.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik