Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Opticloud blev fra start implementeret ved hele 12 af JSB Groups maskiner i vindmøllevinge-fremstillingen.
  • Opticloud blev fra start implementeret ved hele 12 af JSB Groups maskiner i vindmøllevinge-fremstillingen.

10.05.2021, 10:44

JSB Group implementerer Cloud-teknologi

Konkurrencen på det globale marked for vindenergi er støt stigende, og sektoren er i hastig udvikling. Derfor er man hos JSB Group, som producerer komponenter til vinger, godt i gang med en digital omstilling af hele produktionen i Ringkøbing, hvor cloudbaseret teknologi fra softwarevirksomheden Optipeople skal medvirke til at sikre konkurrenceevnen og skabe en mere effektiv produktion med færre stop.


For at følge med udviklingen i den globale vindmølleindustri og bevare konkurrenceevnen har JSB Group, som tæller omtrent 150 medarbejdere på virksomhedens danske fabrik og hovedkontor, netop investeret i digitalisering af hele produktionen i Ringkøbing, hvor koncernen fremstiller komponenter af PET-skum og balsatræ til vindmøllevinger. 

Konkret har JSB Group implementeret en såkaldt Opticloud-løsning, som er en cloudbaseret softwareløsning til automatisk indsamling og analyse af produktionsdata. Indtil videre er teknologien fra softwarevirksomheden Optipeople koblet på hele tolv maskiner, og virksomhedens ERP-system, som er det softwareprogram, der håndterer størstedelen af virksomhedens funktionsområder, er netop blevet integreret i løsningen.

"Vi arbejder hele tiden på at optimere vores processer på tværs af organisationen for at bevare vores position som førende producent af såkaldte vingekits, der er komponenter til vindmøllevinger. Og her er produktionen naturligvis et sted, som vi kan effektivisere med henblik på at udnytte vores kapacitet bedst muligt. Det betyder samtidig, at vi kan slippe for at udvide maskinparken og dermed spare en del penge, da det jo typisk er en omkostningstung affære," forklarer Production Engineer Kristian Vallevik, JSB Group, og uddyber: 

"Derfor indledte vi et samarbejde med Optipeople, som vi løbende har haft en rigtig god sparring med, og som har implementeret Opticloud på vores maskiner. Med softwareløsningen kan vi således nu monitorere hele produktionsflowet og samtlige driftsstop, mens vi ligeledes har fået et bedre indblik i de præcise stopårsager". 

I forbindelse med implementeringen af Opticloud er de enkelte maskiner blevet forsynet med dataloggere, som måler stop og registrerer disse i Opticloud-platformen, hvor den enkelte maskines præstation kan tilgås både som datasæt eller visuelle grafer og illustrationer.

"I  Opticloud bliver maskinernes præstationer målt helt ned til, hvor lang tid det eksempelvis tager at fremstille en bestemt ordre, eller om en bestemt type ordre skaber flere stop end andre. Med en ny integration til ERP-systemet sammenkører Opticloud nemlig ordreinformation med beregninger om maskinernes effektivitet såsom spild og oppetid samt stopårsager. Det giver således et godt datagrundlag for at træffe beslutninger om optimeringstiltag," siger Morten Pradsgaard, som er Product Manager i Optipeople.

I takt med indsamling af data om driften og stopårsager stiger den samlede datamængde, og dermed bliver JSB Group løbende klogere på, hvilken effekt de enkelte optimeringstiltag, der igangsættes, har.

"Når vi sætter optimeringstiltag i gang, kan vi konkret måle på dem – og det er afgørende i forhold til at træffe de rigtige beslutninger med henblik på at skabe en mere effektiv og strømlinet produktionen. I sidste ende er det nemlig vitalt for os at udnytte kapaciteten, hvis vi skal være konkurrencedygtige på markedet. Derfor arbejder vi på at digitalisere vores fabrikker, så vi på sigt kan kalde os en Industrie 4.0-virksomhed," lyder det fra Kristian Vallevik.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik