Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Danskerne skal være trygge ved at gå på stranden, fastslår miljøminister Magnus Heunicke.
  • Danskerne skal være trygge ved at gå på stranden, fastslår miljøminister Magnus Heunicke.

26.05.2023, 13:08

Havskum og soppesøer testes for PFAS

Miljøminister Magnus Heunicke vil gøre danskerne på landets strande trygge, og derfor skal havskum og soppesøer ved en række danske kyster nu testes, som en del af øget overvågning af PFAS.


Havskum og soppevand skal 20 steder langs de danske strande testes af tre omgange for PFAS i løbet af badesæsonen 2023. Det er Miljøstyrelsen som udfører testene, der skal give myndighederne mere viden til at rådgive og vejlede danskerne, der bader ved strandene, i forlængelse af tilsvarende tests sidste  sommer, hvor Miljøstyrelsen og kommunerne testede for PFAS i badevand, soppesøer og havskum ved en række danske kyster fordelt i hele landet. Ud af 500 vandprøver var kun en enkelt måling over den vejledende PFAS-grænseværdi. To separate prøver fra havskum og soppesøer ved to områder ved Vesterhavet viste dog PFAS over grænseværdien, og her frarådede Styrelsen for Patientsikkerhed direkte kontakt med havskum og badning i soppesøerne af forsigtighedshensyn.

"Badesæsonen står for døren, og danskerne skal være trygge ved at gå på stranden. De test vi nu har sat i gang langs kysterne i Danmark skal give os viden, så myndighederne kan vejlede badegæsterne, hvis der er PFAS over grænseværdierne," siger miljøminister Magnus Heunicke, som således understreger, at der pt. ikke er en risiko ved at bade i havet

De danske myndigheder har blandt andet skruet op for tilsynet med forbudte PFAS-stoffer i for eksempel forbrugerprodukter, i brandslukningsskum og sprøjtemidler. Der er obligatoriske grænseværdier på vej for PFAS i spildevandsslam. Og der er indført øgede krav til test og grænseværdier for PFAS i drikkevand, hvor kravet om test for nylig blev udvidet for yderligere 10 PFAS-stoffer i drikkevand.

Derudover arbejder Danmark sammen med fire andre EU-lande for et omfattende forbud i hele EU mod anvendelse af PFAS. Danmark går foran med et forbud mod PFAS i brandslukningsskum på øvelsespladser. Senere i år kommer regeringen med en samlet national handlingsplan mod PFAS-forurening.

"Vi finder PFAS næsten overalt, hvor vi leder. Problemet med PFAS har vist sig at være virkelig komplekst. Vi skal have lukket for PFAS ved kilden. Derfor går vi efter et forbud mod PFAS i hele EU. Samtidig arbejder vi med at færdiggøre den nationale handlingsplan, som skal håndtere PFAS-forurening," siger Magnus Heunicke.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik