Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Hydroscands aktuelt lancerede genanvendelige servicepropper.
  • Hydroscands aktuelt lancerede genanvendelige servicepropper.

09.06.2021, 12:18

Genanvendelige servicepropper

Hydroscand lancerer specialdesignede servicepropper i udvalgte materialer, som muliggør både genbrug og genvinding.


Servicepropper er et vigtigt værktøj til minimering af risikoen for miljøskadelige lækager ved eksempelvis olieskift, service, montage og slangeudskiftning. Lækager, som også kan medføre store udgifter til oprensning.

For at hjælpe kunderne med at mindske den negative miljøpåvirkning, lancerer Hydroscand nu specialdesignede servicepropper, som er fremstillet af oliebestandig TPV, en termoplastisk elastomer. Til forskel fra propper, som er fremstillet af gummi, kan Hydroscands propper genvindes i stedet for at forbrændes. 

Materialet har desuden egenskaber, som betyder, at proppen sidder sikkert fast og kan genbruges i længere tid. Proppen tåler et temperaturinterval på ned til minus 40 og op til 130 grader varme  med upåvirket funktionsevne.

Hydroscands seneste prop findes i forskellige størrelser og kan anvendes til en række forskellige opgaver, hvor du har brug for at sætte prop i noget, som ikke skal sættes under tryk. De fungerer glimrende ved for eksempel slangebrud, hvor man først og fremmest vil beskytte miljøet, men også skal sørge for at tabet i systemet ikke bliver alt for stort. Men de kan også bruges til at sætte prop i et afløb for at undgå ubehagelig lugt, fremhæver HydroScand.

Servicepropperne er udviklet til brugere, der udfører forskellige opgaver inden for blandt andet hydraulik, VVS, værkstedsservice og søfart.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik