Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Den gode stemning fra DM i Skills 2023 i Fredericia får næste år et ekstra løft. (Foto: Lasse Lagoni)
  • Den gode stemning fra DM i Skills 2023 i Fredericia får næste år et ekstra løft. (Foto: Lasse Lagoni)

10.05.2023, 14:28

Festival for erhvervsuddannelserne ved DM i Skills

Festival og Roskilde er to alen af et stykke, og det kommer også til at afspejle arrangørernes bidrag til at fremme erhvervsuddannelserne ved DM i Skills 2024 i Roskilde.


”I Roskilde går vi efter at skabe en forrygende stemning af festival omkring DM i Skills. Dyrskuepladsen er gearet til de helt store events. Her får vi plads til alle de unge, som kommer og snuser til, hvor fantastisk dygtig man kan blive med en faglært uddannelse – og så er det lige ved siden af hjemmebanen for Roskildes erhvervsuddannelser,” siger borgmester i Roskilde Kommune, Tomas Breddam.

Siden det i februar blev besluttet, at DM i Skills 2024 skal foregå i Roskilde, har planlæggerne haft travlt. Der er blevet målt op i detaljer og vurderet hvordan fagene kan få plads. Valget er faldet på Dyrskuepladsen, hvor der er rigelig plads til både konkurrencedeltagere, præsentation af fagene, logistik – og alle de mange gæster fra hele Sjælland.

”Vi er meget glade for beslutningen om at afholde DM i Skills på Dyrskuepladsen – det giver en masse positive muligheder. Vi har fået gode erfaringer med at afholde DM i en teltby, da vi var i Kalundborg Kommune i 2022, og vi kommer til at skrue endnu mere op for ambitionerne i 2024. DM i Skills 2024 bliver et brag af en festival, hvor vi kommer til at fejre landets største talenter i nogle flotte rammer,” siger formand for SkillsDenmark, Søren Heisel, der bakkes op af næstformand Michael Boas Pedersen:

”Vi ser frem til at sætte erhvervsuddannelserne på dagsordenen i Roskilde og hele Region Sjælland. Vi håber DM i Skills i Roskilde kan få flere unge på Sjælland til at se de mange muligheder, som erhvervsuddannelserne giver," siger Michael Boas Pedersen.

DM i Skills 2024 holdes 18. til 20. april på Dyrskuepladsen i Roskilde. Her vil de største talenter fra godt 45 forskellige fag som industritekniker, elektriker, automatikmekaniker og smed med videre konkurrere i finalen om at blive Danmarksmester. SkillsDenmark forventer ca 50.000 besøgende, der kan opleve de mange forskellige erhvervsuddannelser.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik