Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)  
Den danske energiteknologieksport nåede i 2024 en milepæl og passerede 100 milliarder for første gang. (Arkivfoto)
  • Den danske energiteknologieksport nåede i 2024 en milepæl og passerede 100 milliarder for første gang. (Arkivfoto)

20.06.2025, 07:08

Energiteknologieksport slår rekord

I 2024 var energiteknologieksporten fra Danmark for første gang over 100 milliarder kroner. Godt og vel, for aktuel analyse viser, at eksporten faktisk rundede 123,4 milliarder.


En aktuel analyse af energiteknologieksporten, som DI, Energistyrelsen, Green Power Denmark, Dansk Fjernvarme og Dansk Erhverv står bag, viser, at eksporten af energiteknologi og -services nåede en samlet værdi på 123,4 milliarder i 2024, hvilket er en stigning på over 15 procent.

"Danske energivirksomheder viser endnu engang, at de er grønne verdensledere. De står i spidsen for den grønne omstilling herhjemme og hos vores handelspartnere, og det gør danske virksomheder til en stærk spiller på det internationale marked. Det er en unik kombination af teknologi, knowhow og service, som gør, at vi år for år sælger masser af grøn energiteknologi og skaber grøn omstilling rundt om i verden, og det skal vi værne om," siger direktør Troels Ranis, DI Energi.

Væksten i særligt vindmøllesektoren er båret af markante stigninger i USA og Tyskland såvel som på øvrige markeder uden for Europa, som man i flere år har haft et myndighedssamarbejde med. Energistyrelsen vil fortsætte med at understøtte den danske energiteknologieksport ved at dele  erfaringer med andre lande om den grønne omstilling af energisektoren, oplyser direktør Kristoffer Böttzauw, Energistyrelsen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)  
 
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik