Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
14-årige Eliash Kristiansen er kommet i juniormesterlære ved Alfa Laval i Nakskov.
  • 14-årige Eliash Kristiansen er kommet i juniormesterlære ved Alfa Laval i Nakskov.

11.12.2025, 17:28

Eliash Kristiansen er i juniormesterlære

Ved Alfa Laval i Nakskov inviterer man gerne interesserede fra skolernes ældste klasser inden for, og for 14-årige Eliash Kristiansen har det ført til en juniormesterlære-aftale to dage om ugen på virksomheden.


"Jeg ville gerne ud at prøve noget andet, fordi jeg var ret skoletræt, og jeg havde hørt rigtig godt om Alfa Laval, fordi min onkel arbejder der. Det er godt med to dages pause fra skolen, hvor jeg får lov til at lave noget helt andet og prøver at være en del af en hverdag på en arbejdsplads. Der er nogle gode folk, som har taget godt imod mig," siger Eliash Kristiansen om hans juniormesterlære-aftale, der omfatter to dage om ugen på virksomheden.

Alfa Laval i Nakskov er generelt meget optaget af at være en åben og synlig virksomhed i lokalsamfundet, da det er en vigtig vej til fremtidige medarbejdere, supplerer virksomhedens HR Business Partner Gry Siemen Drescher:

Annonce - artiklen fortsætter under banneret

"I et relativt lille samfund som Nakskov på Lolland er det vigtigt, at vi som virksomhed tager ansvar for både den nuværende og fremtidige arbejdsstyrke i området. Derfor vil vi også meget gerne byde velkommen indenfor til både skoleelever, praktikanter, lærlinge og øvrige for at understøtte deres vej til uddannelse og job," forklarer Gry Siemen Drescher.

Formålet med juniormesterlære er at give elever i både 8. og 9. klasse mulighed for at vælge en mere praktisk orienteret skolegang, hvor undervisning i folkeskolen kombineres med praktik hos en virksomhed eller praktiske undervisningsforløb. Elevens forældre skal naturligvis give samtykke til forløbet.

Selv om Eliash Kristiansenhar været den første juniormesterlærling hos Alfa Laval i Nakskov, bliver han højst sandsynligt ikke den sidste, forklarer Gry Siemen Drescher:

"Vi vil gerne gøre, hvad vi kan for at så et frø hos de unge mennesker, og vi har brug for både ufaglærte, faglærte og universitetskandidater. Ordningen med juniormesterlærling er en rigtig god vej ind til en erhvervsfaglig uddannelse, og selv om forløbet selvfølgelig kræver forberedelse og planlægning i dagligdagen hos os, er det det hele værd".


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik