Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
3. til 5. oktober holdes hi ´23, der for tredje gang rummer området 3D Tech, hvor der for første gang fysisk holdes DM i 3D-print. (Foto: Lars Møller/MCH)
  • 3. til 5. oktober holdes hi ´23, der for tredje gang rummer området 3D Tech, hvor der for første gang fysisk holdes DM i 3D-print. (Foto: Lars Møller/MCH)

DM i 3D-print på hi ´23

Vinderen af DM i 3D-print skal i år findes på hi Tech & Industry Scandinavia, der holdes i Herning 3. til 5. oktober. DM i 3D-print finder sted på området 3D Tech, der også byder på udstillere og konference inden for teknologien. Dermed holdes konkurrencen, der henvender sig til elever på landets erhvervsskoler, for første gang med fysisk fremmøde. 


Området 3D Tech har været en del af hi-messen siden 2019, og i år indbefatter det for første gang DM i 3D-print. Konkurrencen, der arrangeres af Videnscenter for Håndværk - Design & Arkitektur samt Videnscenter for Automation & Robotteknologi, holdes for tredje gang, men det er første gang, at det foregår ude i virkeligheden og ikke online.

"Det giver mulighed for at få endnu mere fokus på konkurrencen og den vigtige teknologi, som konkurrencen sætter spotlys på. Vi håber, at flere får øjnene op for, hvor vigtigt det er, at vi i Danmark har førertrøjen på, når det gælder anvendelsen af 3D-print og additive manufacturing-teknologier. Det gælder både elever, faglærere og folk i industrien," lyder det fra projektleder i Videnscenter for Håndværk - Design & Arkitektur Troels Nepper, der betragter hi-messen som en unik mulighed for at få bredt konkurrencen ud:

"Jeg synes, at det er oplagt at placere konkurrencen på hi Tech & Industry Scandinavia, da messen har et stort område indenfor 3D-teknologi, hvor landets førende eksperter og virksomheder inden for 3D-print også er at finde. Derudover får de besøgende nu mulighed for at se en ny generations innovative tanker og seje tech skills".

DM i 3D-print, der henvender sig til elever på landets erhvervsskoler, er således med til at kaste yderligere lys på 3D-teknologi og tilhørende interessante produktionstilgange. Og så giver konkurrencen de besøgende på messen mulighed for at se et større antal printere i drift og overvære fysiske print blive skabt. Samtidig bliver det muligt at følge de studerendes rejse i løbet af de tre dage, og i det hele taget forventes området at komme til at summe af aktivitet og kreativitet.

"De deltagende erhvervsskoleelever får mulighed for at dygtiggøre sig inden for en vigtig teknologi, som er stærkt efterspurgt i industrien. De får desuden mulighed for at afprøve og teste deres kreative og teknologiske evner og i øvrigt vinde en 3D-printer," fortæller Troels Nepper.

Arrangementet er Danmarks største industrimesse, og beskæftiger sig i år med sektorerne Automation & Robotter, Maskiner, Svejsning & Produktionsudstyr, Intern Logistik, Underleverandører og Fødevareteknologi.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik