Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)  
Torsdag tog transportminister Trine Bramsen første spadestik til den første af i alt 20 store ladeparker med lynladere. Det skete på rasteplads Lillebælt Syd ved Nørre Aaby på Fyn. (Foto: Vejdirektoratet)
  • Torsdag tog transportminister Trine Bramsen første spadestik til den første af i alt 20 store ladeparker med lynladere. Det skete på rasteplads Lillebælt Syd ved Nørre Aaby på Fyn. (Foto: Vejdirektoratet)

29.09.2022, 15:56

De første store ladeparker opføres

Vejdirektoratet har torsdag taget hul på opgaven med at opføre ladeparker på rastepladserne langs de danske motorveje. I perioden fra 2022 til 2027 er der planer om at etablere cirka 600 ladepunkter på statsvejnettet.


Den grønne omstilling stiller store krav. Når det gælder elbils-udviklingen, så halter  ladeinfrastrukturen således efter. Som en del af ”Infrastrukturplan 2035” har Vejdirektoratet derfor fået til opgave at udbygge landets ladeinfrastruktur, og det sker ved at etablere ladeparker langs motorvejene med foreløbig 600 ladepunkter. Det er en investering på i alt 500 millioner kroner. Torsdag tog transportminister Trine Bramsen det første spadestik til den første store ladepark med lynladere på rasteplads Lillebælt Syd ved Nørre Aaby på Fyn. Projektet omfatter i alt 20 ladeparker langs motorvejene, som ser dagens lys i løbet af de kommende år.

”Selv om vi står i en forsyningskrise, skal vi fortsætte udbygningen af vores grønne energi. For der er ingen tvivl om, at den langsigtede løsning er den grønne løsning. Jeg glæder mig over, at udbygningen af el-ladestandere er i fuld gang i hele landet og vil gerne takke alle, der medvirker,” lød det fra transportminister Trine Bramsen. 

Ladeparken på Lillebælt Syd er en af fire ladeparker med lynladere, der bliver bygget i år. Den skal gøre det nemmere og hurtigere for elbilister at tanke strøm, når de er på farten. De andre rastepladser er Lillebælt Nord på Fyn og Tappernøje Øst og Tappernøje Vest i Sydsjælland.

Lynladerne, som bliver installeret på de fire rastepladser, har en maksimal effekt på 300 kiloWatt, hvilket gør dem i stand til at oplade en elbil til 80 procent på 30 til 40 minutter – afhængig af biltypen. På sigt kan en opladning ske endnu hurtigere, da der er fuld gang i udviklingen af batterier på verdensplan.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)  
 
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik