Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
IT-Branchen og Niels Bohr Instituttet står bag samlingen af de danske kvantekræfter , fortæller direktør Natasha Friis Saxberg, IT-Branchen.
  • IT-Branchen og Niels Bohr Instituttet står bag samlingen af de danske kvantekræfter , fortæller direktør Natasha Friis Saxberg, IT-Branchen.

31.08.2021, 16:02

Danske kvantekræfter forenes

Danish Quantum Community hedder en aktuelt etableret forening, der skal opbygge et stærkt økosystem for fremtidens kvanteteknologi i Danmark. Et marked der allerede i dag er 3,2 milliarder kroner værd, og man forventer runder 400 milliarder inden 2040.


Der investeres massivt i kvanteteknologi i disse år, da man anser det for det næste store teknologiske spring efter internettet og kunstig intelligens, AI.

”Vi har en helt unik konkurrencefordel på kvanteområdet, og derfor er IT-Branchen gået sammen med Niels Bohr Instituttet og har taget initiativ til at samle kræfterne, og hvor vi på tværs af universiteter, erhvervsliv, fonde og organisationer arbejder for at accelerere udvikling, vækst og eksport af dansk kvanteteknologi,” siger direktør Natasha Friis Saxberg, IT-Branchen.

Målet med Danish Quantum Community er at opbygge et stærkt økosystem for kvanteteknologi i Danmark, og at vise de mange muligheder og anvendelser af kvanteteknologi over for danske virksomheder. For der er i høj grad behov for at sætte kvanteteknologi højere på dagsorden både politisk, i erhvervslivet og bredt i befolkningen, fremhæver initiativtagerne.

Med arven fra Niels Bohr tilhører Danmark i dag forskningseliten inden for kvanteteknologi. Ikke et dårligt udgangspunkt, når nu kvanteteknologi er det næste naturlige skridt i den teknologiske AI-udvikling. Tilsammen kommer disse to teknologier til at udgøre grundstammen i det 21. århundredes teknologiske våbenkapløb.

Allerede i dag har de første produkter materialiseret sig i form af bedre sensorer og metoder til ultra-sikker online kommunikation. Dette er blot den spæde start. På lidt længere sigt forventes kvanteteknologien, ikke mindst i form af kvantecomputere, at disrupte store dele af samfundet.

De seneste år har en kreds af aktører fra universiteterne, virksomheder og organisationer arbejdet med at fremme dagsorden for kvanteteknologi blandt andet i regi af en tværgående arbejdsgruppe. Niels Bohr Instituttet og IT-Branchen har været foregangsmænd for denne arbejdsgruppe. Op til den stiftende generalforsamling har 15 partnere givet tilsagn om at deltage i foreningen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik