05.02.2025, 09:26
Hoyer Group A/S meddeler, at dendanske kapitalfond Capidea har erhvervet en majoritetsandel i Hoyer, der fra hovedsædet ved Hadsten er leverandør af elektromotorer og automationsløsninger.Investeringen er foretaget i samarbejde med investeringsselskabet Motortramp.
Hoyer-bestyrelsesformand Søren Ø Sørensen glæder sig over, at Capidea har erhvervet en majoritetsandel i koncernen, og samtidig bakker 100 procent op om den eksisterende strategi:
"Med Motortramps baggrund i den maritime sektor og den fortsættende minoritetsaktionær Core Sustainablity Capitals stærke fokus på bæredygtighed styrkes den samlede aktionærgruppe Hoyers evne til at levere skræddersyede produkter og ydelser, der fremmer bæredygtighed, og en uovertruffen service, så vi fortsat kan leve op til vores løfte: ”Togetherweoutsmart the ordinary," siger Søren Ø. Sørensen.
Hoyers motorviden og fokus passer godt til Capideas overordnede ønske om at investere i mellemstore virksomheder, der spiller en vigtig rolle i den globale grønne omstilling, påpeger Managing Partner Martin Jørgensen, Capidea:
"Hoyer er en virksomhed, vi har fulgt tæt gennem længere tid, og vi tror på dens potentiale som en konkurrencedygtig grøn omstillingspartner, der virkelig kan gøre en forskel. Hoyers nuværende kultur og vækstplan er fundamentet for at energieffektive motorer og automatiserede løsninger, skaber stor værdi forHoyers kunder. Det gør Hoyer til en attraktiv investering for Capidea".
Hoyer fastholder at have levering af løsninger, der opfylder kundernes specifikke krav på tværs af brancher som marine, HVAC, industri og energi i fokus. Partnerskabet med Capidea, som overtager majoritetsandelen kommer i en tid hvor Hoyer har betydelig vækst og udvikler forretningen:
"Vi tager store skridt fremad for at tilbyde løsninger, der gør Hoyer til en grøn omstillingspartner og løser vores kunders vigtigste udfordringer – først med vores opkøb af software og automationsvirksomhed NowiTek lige efter nytår og nu med en ejergruppe, der fuldt ud støtter vores strategi og vækstrejse," siger Hoyer-direktør Henrik Sørensen.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: