Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Vestas er valgt som modtager af Capgeminis aktuelt indstiftede nordiske bæredygtighedspris.
  • Vestas er valgt som modtager af Capgeminis aktuelt indstiftede nordiske bæredygtighedspris.

01.12.2022, 10:08

Capgemini-bæredygtighedspris til Vestas

Capgemini meddeler, at man har kåret vinderen af årets Sustainability Tech Award i Norden. Her valgtes Vestas som vinder foran prominente virksomheder fra Danmark, Finland, Sverige og Norge. Juryen fremhæver blandt andet Vestas’ bæredygtige teknologi til genanvendelse af turbiner.


Capgeminis Nordic Sustainability Tech Award er netop uddelt, efter grundige vurderinger af en uafhængig jury bestående af blandt andet tidligere statsminister, Helle Thorning-Schmidt. Og baseret på de fire hovedkriterier, henholdsvis skalerbarhed og anvendelsespotentiale, teknologisk lederskab samt klima- og miljøeffekt. Og det blev den danske vindmøllegigant Vestas, som løb med prisen som samlet, nordisk vinder.

I valget af Vestas fremhævede juryen blandt andet Vestas’ bæredygtige teknologi til genanvendelse af turbiner. Hertil kommer virksomhedens brug af cirkulære processer inden for produktion og service, der gør, at materialer kan genanvendes i produkter uden for vindindustrien. En tilgang, der udnytter kunstig intelligens til at estimere levetiden for de enkelte turbiner i realtid. Vestas teknologiudnyttelse er et slående eksempel på, hvordan teknologi kan hjælpe samfundet til at levere på bæredygtighedsagendaen, konkluderer juryen.

“Vestas har bygget bæredygtighed ind i kernen af forretningen og sætter standarden for cirkulær produktion i branchen. Prisen som nordisk vinder af Sustainability Tech Award afspejler, at Vestas i dag er førende inden for vindindustrien og en rollemodel med sin holistiske tilgang til genanvendelse og cirkulær økonomi,” siger Capgemini Nordic-CEO Anil Agarwal, der også er konsulenthusets salgsansvarlig for Europa, og tilføjer:

“Intelligent og innovativ teknologiudnyttelse er nøglen til, at virksomheder kan indfri deres bæredygtighedsmål. Med Sustainability Tech Awards anerkender vi de teknologiske fremskridt, vi ser på tværs af regionen og de virksomheder, der handler aktivt for at løse klimaudfordringerne. Capgemini er også selv dybt engageret i klimaindsatsen, og her er det essentielt, at vi arbejder tæt sammen med ligesindede virksomheder for i fællesskab at beskytte vores samfund og kloden”.

Prisuddelingen fandt sted ved en fællesnordisk hybrid-live event på Nobel Prize Museum i Stockholm, Fineart Gallery i Oslo og Natura i Helsinki. Ud over prisen til Vestas som den første samlede nordisk vinder uddelte juryen også Capgemini Sustainability Tech Awards til nominerede virksomheder fra hver af de nordiske lande. I Finland gik Capgeminis bæredygtighedspris således til Spinnova, i Norge til Yara og i Sverige til SKF.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik