Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Dansk PMI er ved udgangen af juli på det højeste niveau i mange måneder.
  • Dansk PMI er ved udgangen af juli på det højeste niveau i mange måneder.

02.08.2021, 11:08

Atter stigning i industriaktiviteten

De seneste tal fra det sæsonkorrigerede indeks for Dansk PMI steg til 69,8. Det er en stigning på 4,3 procentpoint sammenlignet med forrige måned. Dermed nåede den danske PMI det højeste niveau i mange måneder.


Der er igen noteret en markant stigning i industriaktiviteten i det sæsonkorrigerede indeks for Dansk PMI, som ultimo juli er steget til 69,8, og dermed det højeste niveau i mange måneder, konstaterer Dansk Indkøbs- & Logistik Forum, DILF.

Alle underindekser af betydning i det overordnede PMI er steget i denne måned med undtagelse af lager af indkøbte produkter, der faldt en smule. Det er også det eneste underindeks, der ligger under det neutrale 50,0 punkt. Indekserne for nye ordrer og leverandørers leveringstid er dem med den højeste stigning i juli.

Det sæsonjusterede niveau for nye ordrer steg en del denne måned og landede på 73,0, hvilket er en stigning på 9,3 procentpoint sammenlignet med juni. Over halvdelen af respondenterne mente, at mængden af nye ordrer var større end forrige måned, og næsten ingen syntes, at der var mindre.

Sammenlignet med sidste måned steg underindekset for produktion med 4,9 point. Dermed endte det sæsonjusterede niveau på 69,0 i juli. En lille del af respondenterne mente, at produktionen var mindre i denne måned i forhold til juni. Dog mente næsten halvdelen af respondenterne, at produktionen var større i juli.

Det sæsonkorrigerede niveau for beskæftigelse steg en lille smule, da det endte på 62,8 i juli. I forhold til juni var dette en stigning på 1,5 point. Procentdelen af respondenter, der mente, at beskæftigelsen var stigende sammenlignet med forrige måned, er langt højere end den har været i mange måneder.

Dansk PMI udarbejdes månedligt af DILF i samarbejde med Kairos Commodities.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik