Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
17. til 21. april samles danske underleverandører på Pavilion of Denmark i Hannover, hvor fællesstanden har en fremtrædende placering på afsnittet Engineered Parts & Solutions.
  • 17. til 21. april samles danske underleverandører på Pavilion of Denmark i Hannover, hvor fællesstanden har en fremtrædende placering på afsnittet Engineered Parts & Solutions.

19.01.2023, 12:18

Atter dansk fællesstand i Hannover

Danish Export Association, der i samarbejde med Deutsche Messe står bag Pavilion of Denmark på Hannover Messe 2023, opfordrer interesserede til at melde sig inden 31. januar.


Hvis man vil vise sine innovative produkter og løsninger for mere end 100.000 internationale messegæster, og samtidigt stå sammen med andre danske underleverandører til blandt andet energisektorer og øvrige procesindustrier, så kan man med fordel kigge på Hannover Messe 2023's særlige Pavilion of Denmark, hvor der også i år  samles en række stærke og innovative underleverandører til industrien på den danske fællesstand, fremhæver Brian Boelt, der er Head of Subcontractor hos Danish Export Association, som sammen med messearrangøren i Hannover, Deutsche Messe AG, er arrangører af Pavilion of Denmark på Hannover Messe 2023, der holdes 17. til 21. april.

Brian Boelt fremhæver, at Pavilion of Denmark er et oplagt udstillingsvindue for danske underleverandører. Kunder fra både Tyskland og resten af verden leder her efter samarbejdspartnere, der kan bidrage til at sikre deres konkurrencedygtighed i foranderlige tider, og det er netop her de danske virksomheder kan præsentere sig selv som kompetente partnere og leverandører af attraktive løsninger, påpeger han.

På Pavilion of Denmark kommer man til at stå sammen med andre danske virksomheder i ”Engineered Parts & Solutions”-sektoren på messen, hvor man kan rykke ind på en indflytningsklar Turn Key-stand.

Under det genkendelige røde Pavilion of Denmark-udtryk bliver de udstillende virksomheder her en del af et stærkt brand, som tiltrækker messegæster. Samtidig kan man drage fordel af de muligheder for synergi, der opstår i fællesskabet med de øvrige danske udstillere på fællesstanden, påpeges det.

Hovedtemaet i år er; “Industrial Transformation”, og øvrige sektorer, ud over ”Engineered Parts & Solutions”  er udstillingskategorierne ”Automation, Motion & Drives”; ”Digital Ecosystems”; ”Energy Solutions”; ”Future Hub”; ”Compressed Air &Vacuum” samt ”Global Business & Markets”. Fokusområder inkluderer CO2-reduktion, Industrie 4.0, IT-sikkerhed, AI og Machine Learning, cirkulær økonomi, Logistics 4.0 samt brint og brændselsceller.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik