Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Danvak har valgt Ane Buch til formandsposten.
  • Danvak har valgt Ane Buch til formandsposten.

16.04.2021, 11:02

Ane Buch er valgt til Danvak-formand

Danvak meddeler, at det er Ane Buch, der er valgt til at afløse Christina Birgitte Daèl på formandsposten, som hun fratræder, efter at have varetaget den de seneste to år. 


Ane Buch er udset til at stå i spidsen for arbejdet med at realisere en offensiv strategi om at udbygge Danvaks position som et stærkt fagligt netværk.

”Med vores nye strategi står Danvak med et attraktivt tilbud om netværk, kurser, arrangementer og videndeling til fagprofessionelle inden for hele byggeriets værdikæde. Jeg ser det som et af vores vigtigste mål at øge vidensniveauer om de tekniske installationer i byggeriet og at ny viden kommer ud at arbejde hos alle interessenter. Det er der et stort behov for,” siger Ane Buch i en kommentar til formandsvalget.

Ane Buch fratrådte i 2020 sit job som direktør for SMVdanmark, hvor hun stod bag skiftet fra en organisation for håndværket til et slagkraftigt erhvervspolitisk talerør for små og mellemstore virksomheder. 

Hun har således oparbejdet et kendskab til SMV’ernes vilkår, et bredt erhvervspolitisk netværk og stor erfaring med innovationspolitik og initiativer, der sikrer at ny viden kommer ud til hele erhvervslivet, fremhæver Danvak.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik